28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stem for en anden sundhedspolitik

Stem for en anden sundhedspolitik

Torsdag, 12. november, 2009, 00:00:00

Udmagringen af Frederikssund Hospital har pågået igennem flere år, med lukkede sengeafsnit. Den samme udvikling vil også nå Helsingørs Hospital

af Jan Vogel, kandidat til regionsvalget for liste R, Skibby
Vores nye kommunal- og regionsreform, der nu har virket i en valgperiode, har betydet store forringelser vendt mod borgerne, mener DKP og KPiD (liste R).
Hovedstadsregionen er ikke nogen undtagelse, her kommer nedskæringerne som perler på en snor. Hovedopgaven i regionen er tage sig af sundheden, som hospitaler og lægehuse.
Øvelsen i disse år går på at få bygget store hospitaler, hvor den lægelige kapacitet samles. Samtidig arbejdes der på at få lukket ellers velfungerende hospitaler.
Det giver en urimelig lang afstand mellem hjem og hospital for de fleste patienter, samtidig med at antallet af ambulancer er reduceret fra 90 til 44 biler til at betjene cirka 1,7 millioner borgere. Det giver ingen mening!
Vi er imod, at der spekuleres i ambulancekørslen, og peger på en offentlig løsning, hvor borgerne igen kommer i centrum og kan forvente hurtig hjælp.
Ser vi på vores hospitaler i Nordsjælland, har udmagringen af Frederikssund Hospital pågået igennem flere år, med lukkede sengeafsnit. Den samme udvikling vil også nå Helsingørs Hospital.
Frederikssund Hospital har slækket på den døgnåbne skadestue, der især rammer nattetimerne. Liste R mener, at skadestuerne skal stå parat til hjælpe døgnet rundt, dels med tilknyttet narkose- og røntgenlæger.

Imod privatisering
Vi går imod privatisering af vores offentlige hospitaler, et projekt der desværre allerede er i fuld gang.
Privathospitalerne får en kraftig medfinansiering fra den danske stat med penge, der tages fra de offentlige sygehuse; det har medført underskud og løbende nedskæringer. For patienter har det betydet længere og længere ventelister til behandling, selvom regeringen har lovet det modsatte.
Vi vil andet end dette, og foreslår en udbygning med sundhedscentre ude i nærsamfundene. I et sådant sundhedscenter skal samles sundhedsarbejdere, som læger, jordemødre, terapeuter.
Vi vil tilbyde alle en gratis årlig sundhedsundersøgelse, der også vil aflaste hospitalssenge.

EU`s indflydelse
EU har stærkt bidraget til denne udvikling med det indre marked og Servicedirektivet. Oven i dette er EU ved at indføre en ny 'sundhedspolitik', der vil give et mindretal bedre og hurtigere adgang til lægelige behandlinger, mens flertallet af borgerne må om i køen til en dårligere behandling.
Du kan blive behandlet på et hvilket som helst sygehus inden for EU, hvis du har råd til at lægge ud for regningen. De penge tages så fra vores offentlige hospitaler.
Vi kommunister bekæmper aktivt de asociale omlægninger. Det er den modsatte vej man forsøger at gå i USA, hvor millioner af amerikanere ikke har råd til at opsøge læge.
Stem rødt - stem på liste R.

DKP og KPiD stiller op sammen op på liste R.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp