27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Penge til velfærd - ikke til bankerne

Penge til velfærd - ikke til bankerne

Tirsdag, 17. november, 2009, 00:00:00

I disse kommunalvalgs-tider kan jeg ikke lade værd at tænke på hvor meget velfærd til børn og gamle som disse fire milliarder havde kunnet betale for

af Frank Aaen, MF for Enhedslisten
Det er nu kommet frem, at skatteyderne kommer til at hænge på en regning på mindst fire milliarder kroner fra fallitboet Roskilde Bank. Det svarer til 850 kr. for hver eneste dansker.
Enhedslisten stemte sidste år som det eneste parti imod statens overtagelse af Roskilde Bank - netop fordi vi frygtede at det ville ende med at skatteyderne skulle betale for spekulanternes tab. Nu viser det sig, at vi havde ret.
Statens overtagelse af Roskilde Bank, betød nemlig, at de andre banker løb fra deres ansvar for tabene i Roskilde Bank og sendte regningen videre til staten.
Taberne er skatteyderne og privatkunderne i Roskilde bank, som tvinges til at betale op til det tredobbelte af den oprindelige rente. Vinderne er spekulanterne som fik dækket deres tab og finanssektoren som slap for at betale regningen.
I disse kommunalvalgs-tider kan jeg ikke lade værd at tænke på hvor meget velfærd til børn og gamle som disse fire milliarder havde kunnet betale for.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp