16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tak fordi I tager kampen

Tak fordi I tager kampen

Torsdag, 19. november, 2009, 00:00:00

Vi håber, at jeres kamp må bidrage til, at alle borgere, arbejdere og politikere tænker og handler på de konsekvenser, udlicitering og privatisering fører med sig

fra Kommunistisk Parti København
Tak til de kæmpende og fyrede skraldemænd fra HCS!
Kommunistisk Parti København takker de fyrede skraldemænd fra HCS, som tog og tager kampen for de danske arbejdere.
Kampen for ordentlige arbejdsforhold, kampen for faglige rettigheder, kampen for velfærdssamfundet, kampen mod privatisering.
I kæmpede med alle midler mod uanstændige arbejdsvilkår, men blev ramt af arbejdsretten og blev dømt til at arbejde under urimelige arbejdsforhold. Derfor fik I til sidst nok, satte foden i gulvet og gik i strejke.
I blev dømt til at gå i arbejde eller miste jeres levebrød. Velvidende om det, valgte I alligevel at fortsætte konflikten. Derfor blev I fyret. Men I nægter at give op.
I valgte i stedet at fortsætte konflikten, en konflikt, som nu ikke længere kun drejede sig om jer og jeres arbejdsplads, men blev en kamp for de hårdt tilkæmpede faglige rettigheder, velfærdssamfundet og mod privatisering.
I brugte alle midler i denne kamp, og derfor lykkedes det jer også at få sat udlicitering/privatisering på den politiske dagsorden her op til valget.
I er nu trætte og blacklistede. Men vi takker jer, fordi I tager denne tørn, ikke bare for jer, men for os alle. Jeres kamp var og er vores kamp.
Nu håber vi, at jeres kamp må blive til inspiration for de skraldemænd, der her fra nytår skal køre for City-renovation i København. For det er jo det samme som HCS, det er bare navnet til forskel.
Så er spørgsmålet bare, om de igen skal have lov til at træde på de faglige rettigheder, aftaler og lovgivning.
Kommunistisk Parti København håber, at jeres kamp må bidrage til, at alle borgere, arbejdere og politikere tænker og handler på de konsekvenser, udlicitering og privatisering fører med sig.
- Nej til privatisering og udlicitering
- For ordentlige arbejdsforhold
- Kommunerne skal tage skraldet
- For et fælleskommunalt renholdningsselskab
- For ordentlige arbejdsforhold
- Mennesker før profit!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp