Det er et direkte angreb mod vores ret til at etablere lovlige blokader af virksomheder og institutioner, der er under konflikt
fra 3F Ungdom
Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti indføre en såkaldt 'lømmelpakke' med påskud om at sikre ro i gaderne under det forestående klimatopmøde.
3F Ungdom mener, at lømmelpakken ikke kun rammer klimademonstranter, men også aktive i de faglige organisationer. Vi mener, at det er et direkte angreb mod vores ret til at etablere lovlige blokader af virksomheder og institutioner, der er under konflikt.
I 3F Ungdom har vi på det seneste set med bekymring på de metoder, politiet og politikerne blandt andet har brugt under den nuværende Skralde-konflikt på Københavns Vestegn.
Hvis dette skal være rammen for fremtidens faglige kampe, er de faglige organisationer dårligere stillet end tidligere.
Vi mener ikke, at politikerne skal blande sig i den måde, arbejdsmarkedets parter organiserer sig på, eller i hvordan parterne bliver enige om føre konflikter. Dette er alt sammen en del af den danske model, som 3F Ungdom til stadighed vil forsvare.
3F Ungdom ønsker at sende et stærkt signal til regeringen og samfundet om, at vi ikke vil finde os i, at man krænker vores grundlovssikrede rettigheder til at samles til demonstrationer.
Vedtaget på 3F Ungdoms Lømmel-Landsmøde d.6.-7. november
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278