I tider, hvor fagbevægelsen kæmper for i praksis at vise sin eksistensberettigelse, er det mere nødvendig end nogen sinde at bakke arbejdere i konflikt op
fra Kommunistisk Parti
Skraldemændene konflikt imod HCS er nu slut. Det var en konflikt som at mange grunde burde havde haft en langt større opbakning fra især fagbevægelsen.
På overfladen lignede konflikten en almindelig konflikt for bedre arbejdsforhold, imod en arbejdsgiver som på mange måder har valgt at tilsidesætte pålæg og krav til et bedre arbejdsmiljø på bekostning af profitten. I den forstand er HCS en hel ordinær arbejdsgiver: Profit før arbejdsforhold.
Men bagved selve arbejdskonflikten lurende en samfundsmæssig konflikt, nemlig udlicitering af kommunale opgaver. Udlicitering betyder øget konkurrence på prisen af arbejdskraften. Målet er ikke bedre service for borgerne, men at sænke prisen på arbejdskraften. På HCS startede man ved at dårlige arbejdsmiljø.
Derfor var skraldekonflikten også en politisk kamp, som burde kalde på en bred opbakning. Ikke bare fra fagbevægelsen, men som en folkelig opbakning i kampen for velfærd imod social dumpning.
Men fagbevægelsen kendte desværre ikke sin besøgelsestid. I tider, hvor fagbevægelsen kæmper for i praksis at vise sin eksistensberettigelse, er det mere nødvendig end nogen sinde at bakke arbejdere i konflikt op. Er man i tvivl, kan man blot spørge den del af den engelske fagbevægelse, som ikke støttede minearbejderne. I dag erkender man, at det var det var en katastrofal fejltagelse at svigte kulminearbejderne.
Nok er proportionerne forskellige, men i sin kerne er der tale om samme fejltagelse. Fagbevægelsen har en forpligtelse til at støtte arbejdere i konflikt.
En bred opbakning ville i det mindste kunne have sat fokus på to vigtige spørgsmål i konflikten. For det første ville en bred støtte og en klar politisk profil i konflikten i højere grad kunne havde sikret, at skraldemændene ikke mistede deres arbejde. Ikke alene mistede den enkelte aktionerende skraldemand sit indtægtsgrundlag, men fagbevægelsen mistede også en aktiv og bevidst arbejdsplads. Aktive og bevidste arbejdspladser er mere værd end skraldemænd på understøttelse.
For det andet kunne konflikten havde medvirket til, på en helt anderledes måde end tilfældet var, at sætte udlicitering af kommunale opgaver på den kommunale valgkampsdagsorden.
Skraldemændenes konflikt imod HCS er slut og kommunalvalget er overstået. Men det er kampen imod udliciteringer ikke. Mange kommuner er i gang, eller har planer om udlicitering af renovationen.
Vi skal derfor appellere til, at erfaringerne fra HCS konflikten ikke går tabt, men at der skabes både en opbakning fra fagbevægelsen og en bred folkelig mobilisering til de kampe, vi ved kommer i den nærmeste fremtid.
Vedtaget på landsledelsesmøde 22. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278