27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvinder diskrimineres i samfundet

Kvinder diskrimineres i samfundet

Torsdag, 26. november, 2009, 00:00:00

Hvordan kan det være, at det er så accepteret at diskriminere kvinder i medierne? Hvor er den kønsmæssige balance? Ligestilling er der ikke tale om

af Nanna Gersov, Kastrup
'I starten af parforholdet er manden sød og forstående og overøser kvinden med ros. Men så snart han har fået skovlen under hende, forvandler han sig til en kontrolfreak. Han er sur og styrer og bestemmer alt!'
Det er tabu at skrive sådan om mænd - hvorfor ovennævnte tekst da også bare er en omskrivning af præsentationsteksten til DR2`s serie i seks afsnit med overskriften Hjælp, min kone er skidesur. Jeg har udskiftet ordet 'hun' med 'han' og 'kvinden' med 'manden'.
Det er såmænd ikke nyt, at DR2 pleaser og forherliger mænd og degraderer og diskriminerer kvinder.
De har også en temaaften alene om mandens 'bedste ven', mens kvindens tilsvarende erotiske udrustning aldrig har nydt samme opmærksomhed, for kvindens lyst er jo som alt andet underordnet mandens.
Også andre medier diskriminerer. I MetroXpress hed det således forleden: 'Mand: Gift dig med en klog, yngre kvinde'.
Mandens synsvinkel er ofte fremherskende, kvindens underordnet. Hvordan kan det være, at det er så accepteret at diskriminere kvinder i medierne? Hvor er den kønsmæssige balance? Ligestilling er der ikke tale om.
Heller ikke angående ligeløn, hvor Danmark er nede på en 43. plads. Med den mandehørm, som kendetegner vor kultur, er dette desværre kun logisk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp