Man importerer enorme mængder foder (soja) fra udlandet. Affaldsstofferne vil til sidst ende på vores marker og dermed i vores vandmiljø. Svinetallet skulle i stedet sænkes til fem millioner årligt

af Holger Ø. Mortensen, Odder
Aldrig tidligere i historien har landbruget skiftet karakter så hurtigt som indenfor de sidste 25 år.
Miljøpåvirkningerne kan nærmest ses fra dag til dag: Istidslavninger fyldes op med jord, læhegn, markskel og diger fjernes, fortidsminder skamferes, vandmiljøet bliver kvalt - og luften er fyldt med ammoniak.
Inden 2009 er omme, vil den samlede gældsbyrde i landbruget overstige 350 milliarder kroner - cirka det halve af vores årlige statsbudget.
Med de dårlige indtjeninger i landbruget, vi har set de sidste år, og de dårlige prognoser for fødevarepriser de nærmeste år, vil erhvervet aldrig kunne forrente og tilbagebetale den enorme gæld.
Derfor har landbruget også krævet - og fået - andel i den sidste finanspakke.
Det påstås, at landbruget skaber 150.000 arbejdspladser i følgeindustrierne, men mange af disse arbejdspladser ville være til stede også uden landbruget, og de resterende ville meget let kunne bruges til at servicere andre industrigrene.
For eksempel skal der fremover bruges mange hænder for at udbygge alternativ energi, herunder vindmøller, solfangere, elbiler og så videre.

Kæmpeunderskud
Det hævdes også, at dansk landbrug sælger varer for 100 milliarder kroner årligt. Men som i enhver anden forretning skal man veje udgifter mod indtægter. Og så tegner der sig et helt, helt andet billede. Dansk landbrug er reelt set en underskudsforretning.
Og ser man på det med grønne øjne, ser regnestykket rigtig dårligt ud. Det kæmpemæssige oprydningsarbejde efter årtiers svineri fra landbrugets side kommer til at koste yderligere milliarder af kroner.
Og da erhvervet hverken vil eller kan betale, sendes regningen videre til helt uskyldige borgere - nemlig samtlige skatteydere. På udgiftssiden skal også lægges alle subsidierne.
Hvis det fremtidige landbrug skal have en berettigelse, skal der helt andre tiltag til. Der skal et generelt stop for flere slagtedyr. Visse personer i svinebranchen så for eksempel gerne svinetallet fordoblet fra 25 millioner årligt til 50 millioner.
Man forsøger at gennemtrumfe denne forøgelse ved at love flere lavteknologiske gyllegasværker. Men det er at stille problemerne på hovedet. Gylle er og bliver et affaldsstof og er ikke velegnet til energiproduktion.
I forvejen importerer man enorme mængder foder (soja) fra udlandet. Affaldsstoffer herfra vil til sidst ende på vores marker - og dermed i vores vandmiljø. Svinetallet skulle i stedet sænkes til fem millioner årligt.

Mad er ikke brændsel
Landbruget fremturer også med, at de nu vil til at lave energi af biomasse. Hvis det drejer sig om egentlige affaldsstoffer som halm, kan der være en vis ræson i det.
Men det skal ikke ske ved simpel afbrænding i et halmfyr, men snarere ved brug af et højteknologisk fabriksanlæg som det, man kan finde i Kalundborg, med brug af enzymer (NOVOZYMES med 600 medarbejdere).
Fødevarer skal ikke bruges til energibrug. Mad skal spises, ikke brændes af i motorer.
Vi skal også have standset forarmelsen af det åbne land - og naturen generelt. I alt for mange år har landbruget kørt på frihjul. Uegnede marker skal udfases, indvundet land skal oversvømmes igen - for eksempel Fiil Sø og Kolindsund - akkurat som ved Skjern Å; og fredningen af paragraf-3-områder skal håndhæves skarpt.
Det moderne, konventionelle kemisk/tekniske landbrug skal i langt højere grad tilpasses den grønne agenda, og økologisk landbrug skal stimuleres i langt højere grad.