15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tilskuere og fodboldfans er de nye lømler

Tilskuere og fodboldfans er de nye lømler

Lørdag, 05. december, 2009, 00:00:00

Loven nykriminaliserer ikke nye handlinger, men den nykriminaliserer situationer, hvori handlingerne foregår. Den kriminaliserer grupper, som i dag er uskyldige

af Line Barfod MF, Enhedslistens retsordfører
Den 26. november fik regeringen vedtaget sin lømmelpakke.
Gennem hele forløbet har justitsministeren forsøgt at tegne et misvisende billede af, at det er gratis af lave vold og hærværk. Men det er ikke rigtigt.
Vold og hærværk er allerede strafbart. Lømmelpakken vil i stedet ramme nysgerrige tilskuer og uheldige fodboldfans, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Regeringen bekræftede under debatten i Folketinget, at lømmelpakken vil ramme dem, som ikke flytter sig hurtigt nok fra uroligheder. Justitsministeren slog fast, at lømmelpakken ikke er en nykriminalisering af handlinger, som i dag er lovlige.
Loven nykriminaliserer rigtig nok ikke nye handlinger, men den nykriminaliserer situationer, hvori handlingerne foregår. Den kriminaliserer grupper, som i dag er uskyldige. For eksempel nysgerrige tilskuere til en demonstration og fredelige fodboldfans til en fodboldkamp, hvor der er opstået uroligheder.
Lømmelpakken er en ny knivlov, der rammer uskyldige, og Enhedslisten vil holde S og SF fast på, at loven skal afskaffes, når vi får et nyt rødt flertal.
Jeg håber rigtig mange ikke lader sig skræmme af regeringen, men deltager i den store fredelige klimademonstration den 12. december i København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp