En timeløn har aldrig kunnet købe en times arbejde. At timelønnen kan købe stadigt mindre arbejdstid, skjules af de mange flere produkter, den kan købe

af Gustav Bunzel, Åbyhøj
Ordet forbrugersamfund er et tresserudtryk. Det forekom i Information i 1959 og optoges i Nudansk Ordbog 1972. Ordet rummer oftest en venstreorienteret kritik.
Samfundet er ikke blevet et forbrugssamfund. Det er stadigt et arbejdssamfund. Forbruget er da vokset, men produktiviteten er vokset endnu mere. I 1945 var der hundredtusinder i landbruget for at frembringe føden. Nu tælles de i titusinder. Man kan nu købe et vækkeur for en tier.
Lønnen kan købe flere og anderledes produkter end tidligere. Men disse flere produkter er frembragt på kortere arbejdstid. En timeløn har selvklart aldrig kunnet købe en times arbejde.
At timelønnen kan købe stadigt mindre arbejdstid, skjules af de mange flere produkter, den kan købe. Men det kniber med hjemmehjælp til folkepensionister, den erstattes nu af robotter.
Det, der forbruges, kan ikke længere ejes. Ejer man 1000 tons tomater, er man millionær, men formuen er usikker. Skal formuen øges, skal det ikke være i forbrugsgoder. Milliardærer har store problemer med at finde ud af, hvad deres formue skal placeres i.
Økonomien har ikke menneskenes forbrug som hensigt. Teknologisk ville man kunne producere mere end rigeligt til alle under humanøkologisk gunstige vilkår.
Økonomiens hensigt er væksten i den besiddelige rigdom. Udtrykt i forestillede pengetal. Hertil anvendes hovedparten af klodens 10.000 milliarder årlige arbejdstimer (regn selv efter). Arbejdspladser, der frembringer arbejdspladser, der frembringer arbejdspaladser!
Derfor får forbrugerne skylden for det hele. De skal købe os ud af krisen, og spare os ud af klimakrisen. Vise mænd fortæller vitterligt, at man skal forbruge for at arbejde.
Men min computer udspyr ikke CO2, det sker på elværket. I en julemåned bragte aviserne den forbløffende oplysning, at elforbruget daler i december måned. Fordi så mange virksomheder har lukket en uge.
Klimaet skal ikke reddes af forbrugerne, men af arbejderne. Som arbejdet nu foregår, er det - uden for enhver tvivl - den alvorligste trussel mod alt liv på kloden.