Den socialdemokratiske regering skrev drejebogen for politiet, der dannede grundlag for PET`s årelange, hemmelige virksomhed og registrering af folk med en anden politisk opfattelse

af Per Diepgen, Horbelev
Socialdemokraterne er atter på krigsstien, og SF følger gerne med.
Således kan Henrik Sass Larsen og Carsten Hansen i en kronik i Politiken den 8. november deklamere 'socialdemokratismens sejr' - demokratiet uden socialisme. de følges op af Ole Riisgaard (Politiken den 12. november) og andre SF`ere.
De mener at have fundet den endelige vej bort fra en politisk modstander, opfundet den lykkelige tredje livets vej, og kan derfor se tilbage på det endelige opgør med den europæiske kommunisme.
Allerede fra 1919 har socialdemokraterne, hævdes det, kæmpet 'indædt og målrettet'. Javist, man medvirkede før 1914 til likvideringen af spartakisterne og den efterfølgende tyske krigserklæring.
Man afviste i mellemkrigsårene kommunisternes opfordring til fælles front mod nazismen, tog afstand fra forsvaret af den spanske republik over for fascisterne, deltog i kriminaliseringen af de spaniensfrivillige, indledte samarbejdspolitikken med besættelsesmagten og underskrev 1941 overgivelsen af de danske kommunister til nazisterne.
Tilslutningen til DKP i 1940`erne voksede til fortrydelse for socialdemokraterne, der omlagde strategien ved at kaste alskens mistanker på kommunisterne.
Man forestillede sig DKP`s march mod Christiansborg med Aksel Larsen og Mogens Fog i spidsen for at kuppe regeringen, og den socialdemokratiske regering skrev derfor drejebogen for politiet, der dannede grundlag for PET`s årelange, hemmelige virksomhed og registrering af folk med en anden politisk opfattelse.
Et magtens meningstyranni, som fint passede til de senere borgerlige regeringer, da de i 1960`erne gav PET velsignelsen og i dag følger op med antiterrorlovene.
Endelig kan Socialdemokraterne med folkesocialisternes støtte stå last og brast med højrefløjen i krigen i Irak og Afghanistan for, som kronikken tilskriver, at brede deres 'velfærdssamfund ud over den hele demokratiske verden'.
At indlede et ideologisk felttog er en ungdommelig utopi og tåbeligt på et tidspunkt, hvor partiet appellerer til venstrefløjen om støtte til et regeringsskifte. Det er for socialister snarere en krigserklæring!
Socialisme er fællesskabets og solidaritetens demokrati, mens denne historiefornægtende sejrrus må udarte til en katastrofal fantasiboble.