Det vil være nødvendigt i lovteksten at præcisere, at traktatens overordnede lovbestemmelse om at skabe et område med fri og lige konkurrence - tilføjes - for varer og tjenesteydelser produceret for markedet

af Villy Frølund Thomsen, København Ø
LAVAL dommen tegner sit dystre perspektiv for den arbejdsmarkedsordning, som er kæmpet på plads af de faglige organisationer gennem flere generationer.
Arbejdsgiverne er blevet tvunget til at respektere fagbevægelsens styrke og affinde sig med fagbevægelsens aktionsret både for at opnå resultater og til beskyttelse af de opnåede resultater. Diskrepanser bliver ordnet efter det indøvede skema : forhandling - mægling- aktion.
Det huskes stadig, da LO formanden og Arbejdsgivernes formand gik arm i arm og forsikrede: Nødderne knækker vi selv. Det var de blevet garanteret. De vidste ikke at garantien var tom.
Der er ingen, som kan garantere, da det står i EU loven. Den siger i sin formålsparagraf, at EU s formål er at skabe et område med fri og lige konkurrence og fri bevægelighed. Derfor er enhver ordning, som forvrider konkurrencen eller hindrer den fri bevægelighed, lovstridig.
Det nye er, at EU kommissionen lidt efter lidt har udvidet denne lovbestemmelses område. Arbejdernes arbejdskraft skal være i fri konkurrence og der må ikke lægges hindringer i vejen for arbejdskraftens fri bevægelighed.
Dette gør de faglige organisationer, når de med aktioner søger at gardere deres overenskomster mod undergravning af uorganiserede løntrykkere.
EF domstolen dømmer. I denne forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, at det er præcis samme bestemmelse i EU traktaten, som tvinger alle vore offentlige, sociale og solidariske velfærdsordninger ud i en håbløs kamp for at overleve for slet ikke at tale om udvikling og vækst.
De er netop opstået som ikke-profit styrede institutioner.
Det danske sygehusvæsen er den fornemste velfærdsinstitution - diamanten i vor velfærd. Dens offentlige, sociale og solidariske status forvrider konkurrencen til de privatejede sygehuse og hindrer den frie bevægelighed og de bortdømmes af den samme lovbestemmelse. Samme traktatbestemmelse gælder for alle vore velfærdsordninger. De forvrider konkurrencen, de hindrer kapitalens frie bevægelighed.
Udsigterne er bekymrende. Vi kan ikke bare lade det ske. Men hvad gør vi? Der ligger forslag om protokoller, som tager forbehold. Denne metode er afprøvet med de fire danske undtagelser, som alle viste sig værdiløse. Faglige og sociale protokoller vil lide samme skæbne.
Det vil være nødvendigt i lovteksten at præcisere, at traktatens overordnede lovbestemmelse om at skabe et område med fri og lige konkurrence - tilføjes - for varer og tjenesteydelser produceret for markedet. Denne beskedne ændring af lovteksten vil flytte det faglige område og alle vores velfærdsordninger ud af EF-domstolens område og bevare dem, som det de er.
Skabt af demokratiets fremsynede danske kvinder og mænd som fællesgoder, finansieret af fællesskabet, styret af demokratiet og kontrolleret af folkevalgte.