I EL`s program er listen defineret som et socialistisk parti, der vil arbejde for et socialistisk Danmark. Det kommer bare ikke til udtryk i listens politik

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
I et debatindlæg i Arbejderen den 4. december 2009 forsøgte jeg at rejse en debat om Enhedslistens opstillingsform og struktur.
Kan den gøres mere repræsentativ i forhold til de politiske partier og bevægelser? I dette indlæg vil jeg skitsere nogle af de mangler, der efter min mening er ved EL`s politik.
EL har eksisteret i mere end 20 år og repræsenterer vel stort set de strømninger, som var knyttet til Venstresocialisterne og mellemlagene i 1980`erne. Dette lag var præget af en betydelig antikommunisme, som blev flittigt næret af den borgerlige presse og medierne.
Med sammenbruddet for socialismen i Østeuropa bredte antikommunismen sig til dele af DKP. Det er en noget pauver alliance at bygge sin politiske virksomhed på, også selvom det sker i 'rød-grøn' indpakning.
Enhver med kendskab til arbejdspladserne ved, at EL ikke har noget godt ry. Den bliver betragtet som en flipperorganisation, uden et selvstændigt ideologisk grundlag. Denne opfattelse blev bekræftet af sagen om Asmaa Abdol-Hamid, som var ved at sprænge EL.
Aldrig nogen sinde er EL blevet så meget omtalt i dagspressen. Og kun med den virkning at være brænde til Dansk Folkepartis bål. Denne politiske fadæse har ført til, at EL ligger og vipper omkring spærregrænsen.
Den økonomiske krise og den store gavepakke til bankerne kunne være anledningen til at formulere en alternativ linje. I stedet vælger EL at traske i S og SF`s fodspor med forslag til beskæftigelsesarbejder og lidt lapperi på kapitalismen.
I EL`s program er listen defineret som et socialistisk parti, der vil arbejde for et socialistisk Danmark. Det kommer bare ikke til udtryk i listens politik, fordi repræsentanterne er bange for at rejse socialistiske krav.
Jeg kunne nævne andre eksempler på den manglende konsekvens i EL`s politiske virke. I stedet vil jeg gerne spørge: Hvor er det, EL har gjort en forskel siden starten i 1989?
Har EL evnet at rejse krav med klangbund i de folkelige bevægelser, for eksempel Folkebevægelsen mod EU eller andre?
Hvis EL vil repræsentere arbejderbevægelsen i dagens Danmark, hvilken tradition er det så man vil bygge videre på? Hvordan vil listen forny denne tradition?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg gerne vil have belyst - og gerne inden næste valg. Selvfølgelig med det formål, at vi får en socialistisk repræsentation på tinge!