Regeringen vender på en tallerken og vil nu lave madordningen om. Forældreprotesterne er blevet drejet til at blive en del af regeringens nyliberale korstog

Mad og meningerEt samfunds kvalitet kan man kende på, om det er i stand til at få øje på sine problemer og løse dem. Et blandt andre vigtige kendetegn er, om dem, der regerer, har en højtudviklet etik - eller i det mindste taler sandt.
Leverpostej med rugbrød der er gennemsivet af væde fra de syltede agurker, som også har gjort madpapiret fugtigt. Eller noget endnu mere ulækkert - rugbrød med chokoladepålæg. Rent ud sagt hjemmesmurte madpakker er noget skod.

Intet er for godt
Intet er mere fornuftigt, end at skoler, plejehjem og børnehaver laver dejlig mad til børn og gamle. At man overhovedet kan diskutere det, er udtryk for en samfundsmæssig skrøbelighed.
Skoler og institutioner er noget vores samfund har ansvar for. Børn skal have sund mad. Maden er en del af det sociale fællesskab. Måltidet er et fint kollektivt fænomen. Men der er ikke afsat ressourcer til maden. Det har været en af hovedårsagerne til, at mange forældre har kritiseret ordningen.
Dejlig mad forudsætter, at der afsættes ressourcer til at få maden lavet. Og det kan kun ske ved, at der er plads til det og som det allervigtigste, at der er nogen, der er uddannet til at lave det. Og til at gøre det på en så god måde, at børn og ældre jubler, og at dem i køkkenet synes, at det er skide sjovt. Indsigt er her som andre steder en kilde til glæde og er dermed også en enorm drivkraft. Viden giver frihed til at vælge det bedste og gøre det gode.
Og regeringen vender på en tallerken og vil nu lave ordningen om. Forældreprotesterne er blevet drejet til at blive en del af regeringens nyliberale korstog. Der skal være frit valg. Dem, der selv vil smøre deres mad, de kan gøre det. Dem, der gerne vil benytte institutionens mad, de kan gøre dét. De kommer formentlig til at betale en højere pris, fordi der er færre til at betale for maden, for det koster stort set det samme at lave den.
Endelig er der måske dem, der frit og kvit vælger ikke at spise noget som helst - måske et par Coca-Colaer og nogle fritter på vej hjem. Sådan skal det være. Velorganiseret mad i børnehaverne er ifølge Folketingets formand Thor Petersen (V) 'renlivet socialisme'. Han skulle bare vide!
Regeringens bekymring for sultne børn, madpakkesmørende forældre og trynede kunstnere er noget hykleri.

Intet er for dumt
Mad til børn og gamle blev pludselig en ideologisk sag, ligesom ytringsfrihed er blevet det. Lige med ét, slår regeringen et slag for kunstnernes ytringsfrihed. Og hvad er det så for en frihed? Hvad er det for en selvcensur, som har fået kulturminister Carina Christensen til at indkalde kunstnere til krisemøde?
Det var en undersøgelse i Ugebrevet A4, der startede balladen. (Hvornår en ballade egentlig starter, kan være svært at afgøre. Det er jo heller ikke længe siden, at Pia Kjærsgård blev sat ind i kunstudvalgene.) Men altså, stor ståhej - kunstnerne udøver selvcensur - hedder det. En række kunstnere har dog protesteret og sagt, at de skelner mellem selvcensur og takt. Og, at de i øvrigt ikke har forholdt sig specifikt til det muslimske spørgsmål.
Endelig har regeringen fundet noget at bruge kunstnerne til. Ligesom børnemad er de udset til at være redskaber for regeringens forsøg på ideologisk, liberalistisk oprustning. De smører tykt på. Men hvad er det nu, vi kan huske?
En række sager mod DR, der blev presset på den journalistiske frihed. En jægersoldats bog, som fik regeringen samt en række medier, minus Politiken, til at kræve bål og brand fra domstolene. Kunstnere, der gang på gang på gang er blevet presset af toneangivende politikere. Råd og nævn er nedlagt, fordi regeringen ikke kunne lide dem. Andre, der er mere flinke til at spise af hånden, er blevet oprettet. Jo - og så er der muslimer, der udtaler sig og får hele pulveret fra ytringsfrihedsapostlene i DF, Tidehverv, Trykkefrihedsselskabet med flere.
Udstrakt frihed er selvindlysende godt og nødvendigt. Men en uadskillelig del af friheden er også selv at kunne bestemme, hvad den skal bruges til.