24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk landbrugs dage er talte

Dansk landbrugs dage er talte

Tirsdag, 19. januar, 2010, 00:00:00

Nogle få tusinde eventyrlystne svinebaroner holder hele samfundsøkonomien som gidsel, fordi de ikke kan eller vil finde en respektabel levevej

af Holger Ø. Mortensen, Odder
I løbet af 12 år er landbrugets tinglyste gæld tredoblet og andrager nu 360 milliarder kroner eller cirka halvdelen af statsbudgettet.
Samtidig er værdien af landbrugets produktion faldet. Svineavlerne taber 12 millioner om dagen - bare på driften. Egenkapitalen er styrtdykket med anslået 25 milliarder de seneste 12 måneder. Det skal vise sig alt for optimistisk.
En jævn strøm af skattelettelser, administrative fordele og mere end hundrede støtteordninger har ikke holdt svineerhvervet oven vande, og nu truer en udbredt kollaps.
Det anslås at cirka 1500 landbrug trues akut af tvangsauktion. Men det er kun begyndelsen. Svineavl kan ikke betale sig i Danmark. Før eller siden kommer turen til resten af erhvervet.
En beskeden rentestigning kan sætte et jordskred af konkurser i gang. Vi vil opleve islandske tilstande. Alarmklokkerne bimler allerede højt på bankernes direktionsgange og i regeringslokalerne.
Nogle få tusinde eventyrlystne svinebaroner holder hele samfundsøkonomien som gidsel, fordi de ikke kan eller vil finde en respektabel levevej. De er fuldstændig ligeglade og insisterer simpelthen på at lave svin, svin og flere svin, mens pengene fosser ud af erhvervet.
De spekulerer nemlig i, at regeringen er tvunget til at dække kreditgivernes tab for at undgå en nedsmeltning af økonomien.
Til gengæld skal befolkningen have ejendomsretten til landbrugsjorden og sikkerhed for, at dette usunde segment ikke igen kan true samfundets økonomi og stabilitet, ødelægge natur og miljø, undergrave sundhedssystemet med resistente bakterier og forarme det Danmark, vi alle holder af.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jan. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp