Demonstrationerne bar slogans, som på vegne af millioner konstaterer: Hvis klimaet var en bank, ville den have været frelst for længst...

af Hugo Chávez, Venezuelas præsident
København var stedet, hvor en historisk kamp i COP15 regi foregik. Det var en kamp som ikke sluttede den 18. december, 2009 i Danmarks smukke snedækkede hovedstad. Jeg mener snarere, at København var stedet, hvor kampen for vor planet begynder. Kampen om idéer og deres virkeliggørelse...
Den store befrielsesteolog, brasilianeren Leonardo Boff, er en af de mest erfarne på det økologiske område. Han skrev en bemærkelsesværdig artikel kaldet 'What is at stake in Copenhagen' (Hvad er der på spil i København, red.), hvori han uden omsvøb fastslår, at vi kan ikke fortsætte som hidtil, og at vi må ændre kurs.
Det var derfor vi tog til København. For at kæmpe for en anden kurs på vegne af Venezuela og ALBA - den Den Bolivarianske Alliance. Og måske mere vigtigt - at for at forsvare menneskeheden og forsvare Pachamama - Moder Jord, som Præsident Evo Morales siger.
Sammen var Evo og jeg talsmænd for den Bolivarianske Alliance. Det er en debat, der handler om liv eller død.
Hele verden kiggede på København. Det 15. klimatopmøde gav os lejlighed til at finde ud af, hvad de forskellige parter er gjort af, hvor der er håb, og hvad vi kan gøre, for at sikre hvad vores frihedshelt Simon Bolivar kaldte universets ligevægt - en ligevægt som ikke kan nås indenfor det kapitalistiske system.

Klimakamp i gaderne
Før vi ankom til København, havde den afrikanske blok, der er støttet af G77 (en sammenslutning af 130 ulande, red.) allerede annonceret, at de rige lande forsøgte at droppe Kyoto Protokollen. Protokollen er det eneste internationale system, der i dag kan modvirke global opvarmning, og som giver mulighed for at straffe rige lande og beskytte udviklingslandene.
Kampen var allerede begyndt i Københavns gader, hvor ungdommen stod i første række og protesterede og kom med forslag. Da vi ankom til den danske hovedstad den 16. december, kunne jeg se styrken i kampen for en anden verden, som ikke kun er mulig men også nødvendig.

Hvis klimaet var en bank
Lige fra begyndelsen lå kortene på bordet. På den ene side ser vi kapitalens selvoptagethed, brutalitet og tåbelighed, der kun skaber død og ødelæggelse hurtigere og hurtigere.
På den anden side de folkelige krav om menneskelig værdighed, om at redde planeten, og om en radikal forandring - ikke af klimaet men af det system, som har bragt os på kanten af en økologisk og social katastrofe, som er uden sidestykke.
På den ene side står vinderne i markedets civilisation, som kun har fokus på det nyttige for dem selv. Det er de samme, som for længe siden glemte mennesket og i stedet blindt satser alt på vækst.
På den anden side 'barbarerne', som ønsker at tro på (og som kæmper for), at en radikal forandring af denne logik, kan maksimere velfærd for alle og minimere effekter på klimaet og miljøet. Vi er overbeviste om, at hvis vi ikke forsvarer Moder Jords rettigheder, så bliver det umuligt at forsvare menneskerettighederne, som kammerat Evo siger. Vi er besluttede på at efterlade en planet og fremtid til vore efterkommere.
Jeg holder aldrig op med at sige, at det eneste alternativ er socialisme.
Jeg sagde det i alle mine taler foran verdens repræsentanter samlet i København. Den vigtigste konference i de sidste 200 år. Der er ikke nogen anden vej, hvis vi ønsker at stoppe denne farlige udvikling, der fører til udslettelse.
Hvorfor er de civiliserede så bange for et projekt, hvis mål er lykke for alle? Lad os bare være ærlige. De er bange for det, fordi lykke ikke giver profit. Det var grunden til, at demonstrationerne viste slogans, som på vegne af millioner konstaterer: Hvis klimaet var en bank, ville den have været frelst for længst...
Imperiet ankom sent den 18. december for at tilbyde krummer som bestikkelse, så de kan slette den skyld, de bærer. I lyset af denne 'her kommer vi'-attitude bør vi lytte til hindutænkeren, Vandana Shivas, klare og modige stemme når hun siger: 'Det er på tide at USA holder op med at lade som om det er en donor, og starter med at opfatte sig som en forurener, der skal betale for de skader og den klimagæld, det har skabt.'
- Jeg må slå fast. Illusionerne omkring Obama sluttede definitivt i København. Han bekræftede, at han er imperiets chef og krigens Nobel-vinder. Gåden om de to Obamaer er løst.

Kun lige begyndt
Fredag den 18. slutter uden demokratisk enighed om en aftale. Obama indtog en egen holdning, og handlede igen i strid med FN's procedurer. Derfor var vi tvunget til at kritisere og imødegå resolutioner, som ikke respekterer Kyoto Protokollen. Vort motto er respekt for og styrkelse af Kyoto.
Det var umuligt at nå en aftale i København, fordi der er ikke er vilje hertil blandt de rige lande, denne verdens magtfulde, de overudviklede, som ikke vil opgive deres produktion og forbrugsmønstre, der er dumme og selvmorderiske. 'Hvis Verden, vover at true mine privilegier og min livsstil, så kan den gå til helvede.' Det er sådan man bedst kan beskrive deres holdning. Det er denne sandhed, som de ikke vil høre fra os, der faktisk handler over for en historisk og uomgængelighed nødvendighed, der kræver forandring.
København er ikke afslutningen, det er en begyndelsen, gentager jeg. Dørerne for en universel debat om, hvordan vi skal rede planeten og vort liv er slået op. Kampen fortsætter.

Til Folkemøde
Vi mindedes den 179. årsdag for vor befriers død ved en særlig og dybt revolutionær aktivitet. Jeg taler om mødet mellem den Bolivarianske Alliance og de sociale bevægelser i Danmark den 17. december 1). Der kunne jeg føle, at Bolivar ikke blot er en venezuelansk og latinamerikansk inspiration, men en universel.
Hans kæmpende eftermæle manifesterer sig i dag i den Bolivarianske Alliance, som arbejder for at bygge en bedre verden. Dét førte os til København, for at kæmpe for det fælles hjemland og for menneskeheden...
Og nu skal vi sejre!

Oversat og let forkortet af Arbejderen, der har indsat mellemoverskrifter.
Note: 1) ALBA-Folkemødet i Valbyhallen.