Overskuddet i de gode år skulle privatiseres. Men nu, hvor der er underskud, skal det nationaliseres. Finanskapitalen er ansvarsløs og uansvarlig

af Christian Juhl, folketingskandidat for Enhedslisten, Silkeborg
Halvandet år er gået, siden den store USA-bank Lehman Brothers gik konkurs og udløste en kædereaktion i finanssektoren rundt om kloden.
Også i Danmark havde bankerne været ude i kreative låneaktiviteter, der bristede som sæbebobler. Det er ikke overdrevet, at vore banker stod overfor et kollektivt sammenbrud, da regeringen i Danmark greb ind og bevilgede store beløb. Finanskrisen slog over i en rigtig økonomisk krise.
Tilbage står, at store værdier er væk, folks pensioner er smuldret, mange er blevet arbejdsløse, og vi skubber en kæmperegning foran os.
Vi står midt i den værste krise siden 1930`erne. Og selvom vi håber og tror på spåmændene, der taler om, at krisen er ved at være overstået, ligger der en regning og venter. Arbejdsløsheden stiger og stiger.
OECD har oplyst, at de rigeste lande foreløbig har brugt 10 billioner US-dollars (10.000.000.000.000) på at bekæmpe krisen. I forståelige tal betyder det, at hver eneste borger har måttet yde 50.000 kr på krisebekæmpelse.
I England alene har man brugt det, der svarer til et års bruttonationalprodukt. De fleste af pengene er brugt som garantier for bankernes uansvarlige opførsel.

Baggrunden
Alan Greenspan, tidligere centralbankdirektør i USA, forklarede krisen med, at 'det er den menneskelige natur'. Men det er ikke sandt.
Årsagen til krisen skal findes i, at regering efter regering har afviklet de reguleringsordninger, som skulle hindre, at finanskapitalen spillede hasard med økonomien.
Det begyndte i 1980`erne med ophævelse af valutasamarbejdet, afskaffelse af kapitalkontrollen og fjernelse af andre begrænsninger på markederne. Denne fjernelse af offentlig kontrol skete ifølge politikere og økonomer for at genvinde væksten i økonomien.
Det skulle give større økonomisk vækst og dermed større velstand for os alle.
I stedet for økonomisk vækst, velstand og udvikling fik vi en meningsløs og destruktiv kasinokapitalisme, der først og fremmest var baseret på valutaspekulation og udvikling af finansielle produkter, der ikke bidrog med nogen værdiskabelse i samfundet.
Og vi fik en omfordeling af værdierne uden sidestykke i historien. En omfordeling, der gik fra offentlig til privat, fra arbejder til kapital og fra de fattige til de rige.
Derfor er det tankevækkende, at overskuddet i de gode år skulle privatiseres. Men nu, hvor der er underskud, skal det nationaliseres. Finanskapitalen er ansvarsløs og uansvarlig.
Når det går godt, skummer de fløden, og stopper pengene i egen lomme. Når det går skidt, regner de med, at samfundet overtager problemerne og yder fattighjælp til de rigeste.
Men hvad er alternativet? I første omgang skal regeringerne vise lige så stor vilje til at afdæmpe den økonomiske krise, som de gjorde overfor bankernes finanskrise.

Krisedæmpning
Der er behov for en regulering af arbejdsløshedsunderstøttelsen, der i dag kun dækker 50-60 procent af lønnen, når man bliver arbejdsløs. For 25 år siden dækkede understøttelsen for de fleste 90 procent af lønnen.
Der er behov for en direkte adgang til uddannelse for ledige. Og for alle, der siger ja til at uddanne sig, skal understøttelsen forhøjes i uddannelsesperioden.
Der er behov for, at staten, regioner og kommuner igangsætter ekstraordinære anlægs- og renoveringsopgaver, der kan skubbe gang i økonomien.
Der er behov for en statslig kontrol med finanskapitalen. Den skal styres for ikke igen at skabe nye, skadelige sæbebobler.
Det er den planløse og uhæmmede markedsøkonomi, der er i krise. Den kan ikke styre sig selv. Derfor skal den reguleres og holdes i kort snor, hvis vi skal undgå finansielle og økonomiske kriser.