Virkeligt demokrati kan kun fungere, hvis der er adgang til informationer og fri debat

af Jacob Jensen, Birkerød
De historiske erfaringer fra den russiske og andre revolutioner peger på vigtigheden af kommunistiske partier som ledere af arbejderklassens og befolkningens kamp.
Men fører disse erfaringer til den konklusion, at opgaven i Danmark i dag er at oprette et kommunistisk parti?
Lenins centralisme var nødvendig på grund af zarens politi. Efter borgerkrigen burde tiden have været inde til mere demokrati. Et centraliseret magtapparat åbner for karriere for folk med albuer.
Da Lenin så det ske, foreslog han at udrense partiet 'ved at bygge på de partiløse arbejderes erfaringer og udtalelser ! De arbejdende masser har en særlig fin næse for forskellen mellem hæderlige, opofrende kommunister' og opportunistiske bureaukrater.
Disse forslag blev ikke fulgt op. I dag er der stor enighed om, at 'en stærk centraliseret og bureaukratiseret magt' med medfølgende magtmisbrug førte til 'ødelæggelsen af Sovjetunionen og andre socialistiske lande'.
Også Kina opbyggede et bureaukrati efter sovjetisk model. Mao forsøgte en massemobilisering under det 'store spring fremad'.
Det slog fejl på grund af urealistiske målsætninger. Mao ville fortsætte en massebevægelse. Hans modstandere så den som en trussel mod deres positioner.
På grund af bureaukratiets styrke og Mao`s alliance med upålidelige kræfter fandt mange primitive hændelser sted. Derfor vandt højrefløjen magtkampen efter Mao`s død og genoprettede det centraliserede bureaukrati.

Centralisme
Alle disse erfaringer peger på, at den traditionelle demokratiske centralisme ikke sikrer demokratiet under socialismen. Det centraliserede bureaukrati monopoliserer nyhedsformidlingen og omgår forpligtelserne til demokrati.
Kritik stemples som anti-socialistisk. Virkeligt demokrati kan kun fungere, hvis der er adgang til informationer og fri debat. Når partier kan eksistere legalt, som under socialismen og også i Vesteuropa i dag, må det få organisatoriske følger.
I Danmark kalder hele fire partier kalder sig kommunistiske. De stammer fra det tidligere DKP eller er inspireret af Hoxhas Albanien og måske Mao`s Kina.
Ingen af de eksisterende partier i dagens Danmark kan med rette hævde, at netop de skulle repræsentere kimen til et parti som Lenins bolsjevikker, som står klar til en kommende revolutionær situation.

Ny enhed
Der er ikke nogen generel formel for en revolutionær organisation. Vi har ikke brug for knivskarpe definitioner af en 'rigtig' marxistisk linje, indført i partilove med demokratisk centralisme og forbud mod fraktioner.
De fire partier er kun en del af venstrefløjen. Splittelse har ført til isolering af hele fløjen. Der er kun én vej fremad: at gå sammen om en række fælles programpunkter og arbejdsopgaver. De dagsaktuelle spørgsmål må i dag suppleres med et krav om arbejdsfordeling.
Fred, solidaritet med befrielsesbevægelser og ulande, klimaspørgsmålet og kamp mod den snigende fascisme fra det yderste højre er andre emner. Et minimumsprogram kan danne ramme om en mere fælles optræden udadtil og oprettelse af et koordineringsudvalg. Medlemmerne må have hyppige fællesmøder.
De eksisterende partier og grupperinger behøver ikke at opløse sig selv for at deltage. På møder og i interne debatblade er der rige muligheder for at debattere. Men det er vigtigt, at venstrefløjen lærer at optræde mere enigt end hidtil udadtil.

Kilder: Lenin: Udvalgte Værker. Tiden 1946, bind 12, side 111-112.
Den tidligere generalsekretær i Portugals Kommunistiske Parti, Alvaro Cunhal i 'Ret og Vrang' nr. 50, november 2009.