Hvad enten det er skifteholdsarbejdernes urimelige vilkår, kravet om en ordentlig mindsteløn eller noget helt tredje, så er det mest samlende krav redskaber til at undgå social dumping

af Hans A. Sørensen. Med i det faglige netværk OK-2010 initiativet og formand for 3F Horsens og Omegn.
Tirsdag den 26. januar
Så fik vi næste møde på plads i OK-initiativet. Vi har aftalt, at koordinationsudvalget mødes den 4. februar for at diskutere de næste skridt.
Situationen denne gang er ret atypisk. Normalt plejer vi at være helt oppe på lakridserne på nuværende tidspunkt i forhandlingsforløbet. Men der er relativt stille og roligt. Det er sådan set ikke, fordi vi ligger på den lade side. Men fagbevægelsen har udvist en helt udsædvanlig enighed om, hvad det er for udfordringer og temaer, OK 2010 handler om. Vi er ret enige om slagretningen og vurderingen af situationen - topforhandlerne og så os. (Også vi har fattet, at situationen ikke er den bedste til store overenskomstløsninger. Krisen har forudsigeligt nok skærpet appetitten hos modparten).
Forhandlingerne bliver ikke enklere af, at vi stiller op mod en arbejdsgiver, som har samlet kræfterne. Det, at DI har samlet endnu mere magt over forhandlingerne i sine hænder, giver os en kæmpe udfordring. Nu er det ikke bare indirekte, de har ekstrem indflydelse. De forhandler for både industrien, og størstedelen af transport- og serviceområdet. Så vores centrale forhandlingsudvalg skal være opmærksomme på at sikre en maksimal koordinering mellem vores forhandlingsgrupper, som jo stiller op i den gamle formation. Ellers kommer vi bagud på point fra starten.
Arbejdsgiverne har generelt været gode til at bruge krisen til at sætte dagsordenen. Men det er jo ikke korrekt, at vi har mistet konkurrenceevnen! Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist, at selvom eksporten er faldet, så er værdien af det, vi eksporterer, steget 20 procent. Så vi producerer altså mere effektivt og skaber mere værdi. Spøgsmålet er, hvem der skal hæve den gevinst?
DI har selv peget på, at 43 procent af eksporten er såkaldt 'up-marked' produkter a la B&O. Det er produkter, som kan sælges for mindst 15 procent mere end konkurrenternes. Det er vel noget af det, vi skal leve af i fremtiden?
Sådan en uges trommeild kan gøre sin virkning og skabe tvivl om der er råd til de krav, der er rejst. Derfor handler det for mig at se, om hvordan vi kommer ud over rampen. Vi skal skaffe skyts til arbejdspladserne, så modparten ikke slipper af sted med at sætte rammerne.
Svinebaronerne har på godt - og især ondt - sat dagsordenen i ugens løb. Danish Crown vil have lønnen ned med 20 kroner i timen. Snakkede med kollegerne i NNF, som havde regnet lidt på den idé: Det vil betyde, at landmændene kunne få fire øre - alt iberegnet mere per kilo kød i afregning fra slagteriet. Så dermed endnu et argument imod, at en lønnedgang vil få svineproducenterne til at holde svinene i Danmark. Jeg tænker heller ikke, at lønnedgang vil få virksomheder i andre brancher til at undlade en udflagning.
Fredag satte Danish Crown så igen dagsordenen. 32 rumænske arbejdere er blevet snydt så vandet driver på deres slagteri i Oldenburg. De af dem, som overhovedet har fået løn, er blevet spist af med omkring 20 kroner i timen, det samme som svinebaronerne vil have de danske slagteriarbejdere til at gå ned i løn. Sagen viser, hvor vigtigt det er, at vi få nogle solide redskaber ind i overenskomsten, som kan forhindre social dumping. Ellers er der ingen ende på den nedadgående skrue.
Set fra en tilfrosset Horsens Fjord, er det her i uge fire svært at få øje på de gode løsninger. Det får mig til at tænke på, hvad en konflikt betyder. Måske er det ikke det værste, vi har, hvis vi selv har styr på konfliktens mål. Konflikterne har altid sat spor længe efter. De har været med til at sætte fokus på medlemskabet og skabt højere aktivitetsniveau i fagbevægelsen.
Hvad enten det er HK`erne og snakken om 50%-reglen, skifteholdsarbejdernes urimelige vilkår, kampen for en stærk organisering af landets arbejdspladser, kravet om en ordentlig mindsteløn eller noget helt andet, så er det mest samlende krav redskaber og indflydelse, så vi kan undgå social dumping.

Arbejderen bringer i dag den første af de overenskomst-dagbøger, der giver ordet til fagligt aktive, tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter fra de private arbejdspladser, som netop nu forhandler om nye overenskomster.