Vores arbejdsgiveres krav har været så vidtgående, at der blandt de humør-fyldte slagtere har været tilbud om at arbejde gratis, betale parkerings-afgift og smide en femmer hver gang, de skal i bad

af Lars Mose , 42 år. Fællestillidsmand på Danish Crown Horsens og med i forretningsudvalget i Tillidsmandskollegiet.. Medlem af Hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF og i Slagterioverenskomstens følgegruppe

Fredag den 29. Januar
Med det tilløb vores arbejdsgivere med Danish Crown i spidsen gav inden starten af overenskomstforhandlingerne 2010, ligner det en forhandling, der er forbudt for børn. En overenskomstforhandling, hvor man fra arbejdsgiverside forventer direkte tilbagegang.
Nu er der jo heldigvis to hold i sådan en kamp. Selvom jeg ikke tror på, at det er i år, vi sprænger rammerne rent lønmæssigt, er det ikke det samme som at opgive kampen, allerede inden den er fløjtet i gang.
Vores arbejdsgiveres krav inden selve forhandlingerne har været så vidtgående, hvad løn angår, at der blandt de humørfyldte slagtere har været tilbud om at arbejde gratis, betale parkeringsafgift og i bedste campingstil smide en femmer hver gang, de skal i bad. Det er rart, når arbejdsgiverens pres er genstand for et godt grin.
Vi har nu (forhåbentligt) fået lært arbejdsgiverne, at vi er på normallønsoverenskomst, og dermed aftales løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne, og forsøges ikke kæmpet hjem fra slagteri til slagteri, hvor målet er laveste fællesnævner.
Jeg tror på, at OK 2010 bliver noget mager i forhold til løndelen, men at det sagtens kan vise sig at blive den overenskomst, der på andre områder såsom uddannelse, tryghed, og andet af det, vi kalder for de bløde pakker, rykker allermest.
Det må vel være rimeligt, at arbejdsgiveren i en tid, hvor de udflager store dele af produktionen, bidrager til en ordentlig opkvalificering, så de tidligere medarbejdere har en mulighed for at komme videre med deres arbejdsliv.
Vi er mange forbund, der skal ud at forhandle, og dermed kan det blive svært at finde noget, vi er fælles om. Men måske vi kunne blive enige om, at denne gang tager vi kampen med gratisterne fra Det Faglige Hus, kristelige og andre, der er med til at udsulte verdens bedste overenskomstsystem. Jeg forestiller mig noget med, at arbejdsgiveren indbetaler x antal kroner for hver udført arbejdstime til vedligeholdelse af overenskomsten. Mit tankeeksperiment er noget med, at selve fagforeningskontingentet betales via de arbejdstimer, vi har ud fra en gennemsnits betragtning. Det vil underminere de gule snyltere - og hvad så?
Med de skrevne bemærkninger vil jeg følge OK 2010 med spænding i håb om, at der kommer et resultat, der til trods for finanskrise, er et resultat, som kan sikre de hårdtarbejdende lønmodtagere en anstændig fremtid.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010