Vi har gennem forhandlinger opnået retten til at få sygeløn, og vi bliver heller ikke bare fyret, fordi vi bliver syge. Dette havde vi nok ikke haft, uden en stærk fagforening til at lave disse aftaler

Monika Jessen. Tillidsrepræsentant på fabrikken Alfa Laval i Kolding

Lørdag den 30. Januar
Forleden så vi i tv en udsendelse om nogle arbejdsmænd fra et sted i USA. En kranfører faldt om bag rattet, og det viste sig senere, at det skyldtes et meget lavt blodsukker. Da ambulancen kom frem, ville han ikke med ind på sygehuset til nærmere undersøgelse af flere grunde. Han nævnte angsten for at miste jobbet, manglende indtjening ved sygdom og udgiften ved at være på sygehuset.
Netop det drøftede jeg med mine piger på 11 og 13 år i aftes. De havde nemlig hørt noget om, at overenskomstforhandlingerne er i gang med fagforeningerne og spurgte så, om det også havde noget med min fagforening - 3F - at gøre, og hvad det egentlig betød at have overenskomstforhandlinger.
Jeg kunne så fortælle, at vi jo da i sammenligning med ham kranføreren, har det meget bedre her i Danmark. Vi har gennem forhandlinger opnået retten til at få sygeløn og kan være syge uden at miste indkomsten. Vi bliver heller ikke bare lige fyret, fordi vi bliver syge. Og dette havde vi nok ikke haft, uden en stærk fagforening til at lave disse aftaler.
Mine piger kunne godt se, at der er stor tryghed i blandt andet disse ordninger. Pigerne spurgte så, om disse ting stod til forhandling hver gang, der er overenskomstforhandling. Og ja det gør de jo i et eller andet omfang.
Vi fik også en snak om det med at have råd til at tage på sygehuset. Det er jo ubekendt for dem, at man efter behandling ville få en regning som ham kranføreren i USA. Det er jo så politik...
Jeg fortalte dem mit syn på, hvor samfundet bevæger sig hen. At det virker forkert, at der fyres mange på sygehusene rundt omkring, mens blandt andre min store datter venter på en kikkertundersøgelse af knæet. Hun frygter jo, at det vil have længere udsigter, når der bliver færre folk til at udføre arbejdet.
Jeg blev ikke færdig med snakken om overenskomstforhandlingerne med pigerne - vi tager den nok igen en anden aften. De syntes, det lød spændende, og det er jo næsten det vigtigste. Vi andre går jo også spændte og venter, hvad der kommer ud af forhandlingerne i år.
Afslutningsvis sagde pigerne - godt vi ikke bor i USA, og at vi har fagforeningerne til at hjælpe os her i Danmark. De fatter ikke, hvorfor nogen skal betale for at komme på sygehuset. Det er jo ikke alle, der vil have råd til det.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010