Folkebevægelsen er en tværpolitisk bevægelse. Men det, at vi er tværpolitiske, betyder jo ikke, at vi er upolitiske. Allerede i dag giver vores vedtagne idé-grundlag nogle politiske pejlemærker

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
I lørdags den 30. januar holdt Folkebevægelsen strategi-konference i Odense. Omkring et hundrede medlemmer havde trodset vejrgudernes ugunst - med dertil hørende togforsinkelser - for at deltage i en diskussion om fremtidens EU-modstand.
Og den diskussion er nødvendig. For med Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december sidste år er det en forandret virkelighed, som Folkebevægelsen arbejder i. Det giver sig i hvert fald udtryk på tre måder:
For det første betyder Lissabon-traktaten, at EU har taget et stort skridt i retning af en egentlig EU-stat. På en række områder tillægges EU en kompetence, som de ikke har haft tidligere (for eksempel på hele retsområdet). Og med blandt andet udpegning af en EU-præsident og en EU-udenrigsminister (bakket op af over 100 EU-ambassader og tusinder af ansatte) tager EU også rent strukturelt form af en stat.
For det andet betyder Lissabon-traktaten, at EU-parlamentet får medindflydelse på stort set alle områder, som EU beskæftiger sig med (inklusiv hele EU`s budget). Selvom denne lovgivnings-kompetence skal ske i samarbejde med Rådet (som består af EU-landenes regeringer) og er underlagt EU-domstolens fortolkning af EU-traktaterne, så vil EU-parlamentet have mere indflydelse på forholdene for almindelige mennesker i de enkelte medlemslande end de nationale parlamenter. Det er kort sagt ikke ligegyldigt, hvordan der stemmes i EU-parlamentet.
For det tredje betyder Lissabon-traktaten, at de store traktatændringers tid er forbi - i hvert fald i en forudsigelig fremtid. Det hænger dels sammen med, at grundlaget for EU-staten nu er etableret. Og dels med, at Lissabon-traktaten åbner mulighed for, at nye områder kan inddrages i EU-samarbejdet uden at ændre ved selve traktaten. Kombineret med traktatens mulighed for 'forstærket samarbejde' (hvor særlige integrationsivrige kræfter kan gå foran), så er mulige fremtidige traktat-ændringer så at sige indbygget i den nuværende. Konsekvensen af dette er selvfølgelig, at EU-eliten ikke behøver at spørge befolkningerne ved nye folkeafstemninger for at få yderligere integration.

Ny virkelighed
Disse dramatiske ændringer må naturligvis betyde ændringer i Folkebevægelsens arbejde. Som FU-medlem Karina Rohr Sørensen gjorde opmærksom på i sit oplæg til konferencen, så går det jo ikke, at Folkebevægelsens lokalkomitéer næsten ligger i dvale mellem traktatafstemningerne - hvis de eneste folkeafstemninger, vi kan forvente i rigtig mange år fremover, er om de danske undtagelser. Det er tværtimod nødvendigt, at EU-modstanden manifesterer sig i dagligdagen i forhold til alle de beslutninger, hvor EU påvirker almindelige menneskers levevilkår.
Også når det gælder det EU-parlamentariske arbejde, stiller den ændrede situation krav om et realitetstjek. Som nævnt vil EU-parlamentet fremover i stadig større omfang tage stilling til de vilkår, som gælder for EU-landenes befolkninger, herunder den danske. Og i den position udstedes ingen fribilletter. Folkebevægelsens mandat tæller med - uanset om vi stemmer for, stemmer imod, undlader at stemme eller helt udebliver fra afstemningen.

Hvad må der gøres?
I mit oplæg til konferencen opstillede jeg for diskussionens skyld en række forskellige måder hvorpå Folkebevægelsen kan reagere på denne nye udfordring. En måde kunne for eksempel være at droppe opstillingen til EU-parlamentet og udelukkende koncentrere os om kampen i Danmark for udmeldelse. En anden kunne være at dele os efter politiske anskuelser og gå ind i de eksisterende partier for at præge dem i en mere EU-kritisk retning.
Efter min mening kunne en mulighed også være, at vi med udgangspunkt i Folkebevægelsens idé-grundlag begynder at forholde os mere offensivt til afstemningerne i EU-parlamentet. Folkebevægelsen er en tværpolitisk bevægelse, og det skal vi fortsætte med at være. Men det, at vi er tværpolitiske, betyder jo ikke, at vi er upolitiske
Og allerede i dag giver vores vedtagne idé-grundlag - udover EU-modstanden - nogle klare politiske pejlemærker at navigere efter. De drejer sig blandt andet om folkestyre og nærdemokrati; den nordiske velfærds- og arbejdsmarkeds-model; en social, miljømæssig og økologisk bæredygtig udvikling; en selvstændig flygtninge- og indvandrer-politik i overensstemmelse med FN`s regler samt afvisning af etnisk diskrimination, politisk undertrykkelse og vold.

Startskud på Fyn
Strategi-konferencen i lørdags blev et godt startskud på diskussionen om, hvordan vi sikrer EU-modstanden en stærk og bæredygtig placering fremover. Diskussionen løber i første omgang frem til Folkebevægelsens landsmøde i oktober og alle EU-modstandere er velkomne til at bidrage. Hvad konklusionen bliver, står selvfølgelig tilbage at se. Kun dét står klart, at vi i en nye situation ikke bare kan fortsætte som før.
Eller som den tyske digter og forfatter, Erich Kästner, engang skrev:
I vil stoppe urets visere, Og tror det ændrer tidens gang. Stop bare. Men tiden holder ingen tilbage. Kun jeres ur vil aldrig mere gå rigtigt.

www.sorensondergaard.dk