24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu forventer vi handling

Nu forventer vi handling

Tirsdag, 02. februar, 2010, 00:00:00

For nat- og skifteholdsarbejdere skal forekomsten af natarbejde begrænses og arbejdstiden nedsættes. Generne ved nat- og skifteholdsarbejde skal kompenseres ved øget frihed

fra Skifteholdskonferencen
Tillidsmandskonferencen ønsker med denne udtalelse at udtrykke sin klare forventning til, at OK-2010 på alle områder forbedrer forholdene for lønmodtagere på nat- og skifteholdsarbejde samt skæve arbejdstider generelt.
For nat- og skifteholdsarbejdere skal forekomsten af natarbejde begrænses og arbejdstiden nedsættes. Generne ved nat- og skifteholdsarbejde skal kompenseres ved øget frihed.
De overenskomstbestemte krav til helbredskontrol skal gennemføres, således at helbredskontrollen bliver forankret i det lokale sikkerhedsudvalgs arbejde.
Det skal sikres, at personer med helbredsmæssige problemer, der kan være relateret til skifteholdsarbejde, kan kræve sig fritaget for natarbejde.
Ved OK-2007 blev parterne på Industriens område enige om at igangsætte et udvalgsarbejde til belysning af de helbredsmæssige hensyn, der er relevante at tage, over for medarbejdere på skiftende arbejdstider.
Det kom der i efteråret 2009 en redegørelse ud af - uden nogen klare konklusioner.
Det er denne skifteholdskonferences klare forventning, at nu skal ord og redegørelser afløses af handling, det vil sige af klare overenskomstmæssige bestemmelser, der kan sikre skifteholdsarbejderne mindre belastende arbejdstider og mere indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse.
Skifteholdskonferencen udtrykker sin forventning til, at ikke mindst industriens forhandlere under de igangværende overenskomstforhandlinger fastholder skifteholdsarbejdernes krav som topprioriterede krav.

Vedtaget den 30. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp