24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkkes løkke om regionerne

Løkkes løkke om regionerne

Torsdag, 04. februar, 2010, 00:00:00

Regeringens udsultning af regioner og kommuner har det formål at give dem så ringe økonomiske vilkår at arbejde på, at de ikke er i stand til at overholde de økonomiske aftaler

af Hanne Mouritsen, Kalundborg
I debatten om Lars Løkke Rasmussens trussel om, at staten kan overtage regionerne, og dermed sygehusene, hvis de ikke kan overholde de indgåede aftaler, mener jeg, det er værd at overveje, om truslen i realiteten er et led i en bevidst strategi.
I et par år har jeg haft mistanke om, at regeringens udsultning af den offentlige sektor (regioner og kommuner) har det formål at give dem så ringe økonomiske vilkår at arbejde på, at de ikke er i stand til at overholde de økonomiske aftaler, de har med regeringen.
En mulig forklaring:
Danmark (som stat) er efterhånden selv kun en region i EU og fører praktisk talt ingen selvstændig politik (cirka 80 procent ligger i EU).
En nedlæggelse af regionerne vil betyde, at Folketinget vil få mere at arbejde med i en periode, mens de venter på, at danskerne skal sige ja til at afskaffe de fire forbehold.
Derefter kan staten i ro og mag udsulte kommunerne yderligere for senere at nedlægge dem og dermed få deres ideologi om fuld privatisering af den offentlige sektor ført ud i livet.
Det må være værd at overveje og være forberedt på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp