Der kun bliver fred med en undskyldning fra Israel til palæstinenserne og en anerkendelse af FN`s resolution nr. 194 fra 1948

af Annette Wium, Risskov
Jeg har læst 'Kaktussens land' af Carlo Hansen. Undertitel: En rejse i selvbedrag.
Og hvilken rejse - jeg har været med i en tidsmaskine; og sammen med Carlo været i næsten alle egne af Mellemøsten og set og hørt om Israels tilblivelse, og om de frygtelige konsekvenser, det fik for de palæstinensere, der boede der i forvejen, og som stadig lider under følgerne hver eneste dag.
Altså de af dem, der ikke er døde undervejs. De var ikke et folk eller nation, men bare mennesker, der havde boet der i århundreder.
Og jeg har fået nogle glimt af de ufattelige lidelser, som hundrede års etnisk udrensning har påført dem, bare fordi de var så uheldige, at England og andre europæiske lande (som de altid har gjort) absolut skulle blande sig, og fordele jord og lave grænser, hvor de intet havde at gøre.
Og at dem, de kom til at give andres jord til, var zionister, der ikke var bedre end nazisterne i stupid og grusom overherrementalitet.
Halvvejs igennem bogen fornemmede jeg, hvorfor amerikanske magthavere - indtil nu - på uforståelig vis altid har båret over med zionisternes forbrydelser.

Og så på film
For det er jo samme måde, de selv fordrev og udryddede indianerne på. Altså ikke så mærkeligt, bare bad luck for palæstinenserne.
Samme dag jeg lukkede bogen, gik jeg ind og så 'Avatar', en fantastisk film. For mig blev det ekstra overvældende, fordi den var som skabt over palæstinensernes historie.
De er jo neva`erne, der skal fjernes eller dræbes, fordi kolonisterne skal bruge deres jord. Kolonisterne bliver i filmen anført af Obersten, den kyniske, for ikke at sige gale personificerede udgave af zionisten Yitzhak Rabin.
For tre tusind år siden slog vi vores neandertaler-'brødrefolk' ihjel, bare fordi vi kunne og havde fordel af det på kort sigt. Sådan gør vi stadigvæk. Men som de sagde i filmen, 'så tager man altså ikke bare noget fra andre. Man lærer de fremmede at kende og forhandler med dem i al fredsommelighed og respekt'.

Fredens betingelser
Og man forærer da slet ikke deres jord væk under fødderne på dem til nogle andre folk, som man lige synes, man skal gøre noget for, på grund af de rædsler de blev udsat for under Anden Verdenskrig, uden at skænke de oprindelige beboere en tanke?
I filmen vandt retfærdigheden. Det sker sjældent i virkeligheden. Jeg aner ikke, om magthaverne i USA har sagt oprigtigt undskyld til indianerne. Men sidst i bogen har Carlo Hansen en mulig løsning, her sagt kort:
At der kun bliver fred med en undskyldning fra Israel til palæstinenserne og en anerkendelse af FN`s resolution nr. 194 fra 1948 - og forsøg på realisering af samme.
Hvis israelerne gjorde det og i øvrigt ophørte med den hundrede år lange kolonisering og diskrimination af palæstinenserne og derefter inviterede dem til ligeværdige og respektfulde forhandlinger, så ville det måske være muligt at bløde fronterne op og begynde på de samtaler, der kunne bringe fred.
'Kaktussens land' burde være obligatorisk i alle skoler. Den er en forudsætning for at kunne tale med om Mellemøsten.