06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

RIKO`s Afghanistan høring

RIKO`s Afghanistan høring

Tirsdag, 09. februar, 2010, 00:00:00

RIKO er en lille udenrigspolitisk tænketank, i hvis grundlag det er et væsentligt element at imødegå militariseringen af dansk udenrigspolitik

af Gunnar Olesen, bestyrelsesformand for RIKO
Den 25. januar afholdt Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, en høring på Christiansborg om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan sammen med SF`s folketingsgruppe og FN-forbundet.
RIKO er en lille NGO-/udenrigspolitisk tænketank uden andre ressourcer end frivillig arbejdskraft, i hvis grundlag det er et væsentligt element at imødegå militariseringen af dansk udenrigspolitik.
På forhånd havde vi søgt om økonomisk støtte til arrangementet, men fik kun lidt, ligesom vi forgæves søgte at få borgerlige og socialdemokratiske politikere til at deltage som spørgere.
Der var begrænsninger i både tid og penge. Vore bestræbelser for at få et godt panel lykkedes trods alt, syntes vi selv, hvorfor vi valgte at gennemføre, fordi vi syntes, at offentlig debat om Afghanistan-politikken er hårdt tiltrængt i Danmark.
Dette til trods for, at dem vi kunne få fat i inden for fristen, og hvis udgifter vi havde råd til at dække (ingen fik honorar), ikke omfattede afghanere og kun en enkelt kvinde, (som fik forfald på dagen).
Men der kom nogle få afghanere, boende i Danmark, til høringen, hvor de havde gode indlæg. Det fik Arbejderens udsendte til at slutte i et indlæg under høringen, at vor ovennævnte forklaring på den manglende repræsentation i panelet var dårlig.
I situationen forekom dette en billig kritik, men dybest set havde han jo ret: Vi skulle ikke have gennemført høringen uden den økonomi, som kunne have overvundet begrænsningerne i frivillig arbejdskraft alene.
Jeg vil opfordre folk, der godt vil vide mere om, hvad der sker i Danmark for at finde alternativer til krig i Afghanistan, til at gå til RIKO`s hjemmeside www.riko.nu og selv læse indlæggene og se en video fra høringen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp