Dagen har navn efter en katolsk helgen, der angiveligt bliver henrettet for sin tro. Men allerede nu bliver det svært, for den katolske kirke har en ustyrlig vrimmel af helgener, så der er ikke mindre end tre af dem, der hedder Valentin
Den første er en kristen præst i Rom under kejser Claudius den 2. Denne kejser har problemer med at rekruttere soldater og fastholde dem i jobbet. Derfor indfører han et forbud mod, at soldater forlover og gifter sig. Men denne Valentin trodser kejseren og vier soldater i stort tal. Valentin får derefter valget mellem at afsværge sin kristne tro eller blive halshugget.
Han vælger det sidste, skriver et brev til sin veninde (det syndige cølibat er endnu ikke indført af katolikkerne), og om morgenen den 14. februar år 269 bliver Valentin halshugget.
Den anden Valentin er biskop i Terni og må vente med sit martyrium yderligere fire år, men dog på samme dato. Endelig er der Valentin af Rätien, men han bliver henrettet den 7. januar, som så bliver hans helgendag.
Omkring 498 udnævner pave Gelasius Valentin (en af de to første) til helgen med helgendag i dag. Angiveligt skyldes det, som med stort set alle kristne og især katolske mærkedage, at man vil kristne en allerede eksisterende festdag.
I Rom er midten af februar tiden for visse frugtbarhedsfester (fuglene er begyndt at parre sig), hvor blandt andet unge og ugifte ved lodtrækning får en partner for det kommende år, dog kun til ceremonielle formål. Valentin bliver derfor helgen for kærestefolk.
Denne Valentinsdag holder ikke i længden i Rom og i 1969 slettes Valentin helt fra den katolske liturgiske kalender. Derimod bliver Valentin populær i England, hvor der er beretninger om disse pardannelser ved lodtrækning i 1600-tallet. Fra England breder traditionerne omkring Valentinsdag sig til USA, hvor de er helt vilde med dagen.
I Danmark kender vi også til helgenen Valentin, dog ikke som helgen for kærestefolk men for epileptikere. I 1950`erne forsøgte danske blomsterhandlere at promovere dagen, men uden held. Med den stigende amerikanisering af dansk kultur ser det ud til at lykkes i vore dage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278