Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti. Det ejerskab ser vi som garanten for, at vi kan fastholde og udbygge avisens nuværende brede politiske linje og koncept

af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
Skal venstrefløjens medier tages alvorligt, spørger Jakob Lindblom fra Enhedslisten i en kronik i Arbejderen den 6. februar.
Han konstaterer fuldstændigt rigtigt, at tiden skriger på idékamp, modmagt og modoplysning, ikke mindst i lyset af den totale borgerlige mediedominans. Og henviser til Noam Chomsky, som har udtrykt, at propagandaen er lige så nødvendig for det borgerlige demokrati, som undertrykkelsen er for diktaturet.
Jeg kan ikke være mere enig. Især fordi vi lever i en tid, hvor udbuddet af medier samt mediernes hast og intensitet aldrig har været større.
Medier vælter ind over os, på papir, i elektronisk form, som radio, tv, via internet og på mail, via mobiltelefoner og sms`er. Hver time, hvert minut kan vi blive opdateret med den helt aktuelle - borgerlige - version af historien.
Og mediernes form udvikler sig hele tiden. Tv og internet kan bruge samme skærm. Og samme skærm kan bruges til play station og andre elektroniske spil. Pc-spil og play station-spil trækker børn ind i medieverdenen, længe før de kan skrive deres eget navn.
Der sker det, som professor i medievidenskab, Stig Hjarvard, har kaldt en 'medialisering af politik, sprog, religion og leg'. Samfundet gennemsyres af medier, og man kan ikke længere tænke medier adskilt fra kulturens og samfundets øvrige institutioner.
Vores forestilling om, hvordan verden hænger sammen, dannes i høj grad fra medierne. Men medierne får også stigende indflydelse på vores forestilling om alle mulige andre emner, sygdom, sundhed, børneopdragelse eller religion. Undersøgelser viser, at det er lige så populært at se programmer om åndelige spørgsmål på tv, som det er at diskutere eksistens med familie og venner.
Derfor får det stor betydning, hvordan medierne sælger deres verdensbillede. Hvad de synes er vigtigt at dække, og hvad de aldrig dækker.
Det er betegnende for tiden, at Roskilde Festival er blevet Danmarks største mediebegivenhed. 2.000 danske journalister deltog på festivalen i 2009. Samtidig med at medierne skar ned på dækningen af valget til EU-Parlamentet.
Alt sammen blot eksempler på, at der i den grad er brug for alternative medier, som ikke er i lommen på store kapitalinteresser eller redigeres efter, hvad der sælger aviser eller citater.

En marxistisk verdensopfattelse
At hamle op med denne udvikling er ikke let. Det bedste middel er dog menneskers egen erfaring. Misforholdet mellem, hvad folk på arbejdspladserne ser som problemerne, og hvordan de oplever verden blive skildret i medierne, bliver på et tidspunkt åbenlyst for de fleste. Den stigende arbejdsløshed, skattelettelser til de rige, fyringer på hospitalerne og nedslidte folkeskoler er en konkret virkelighed, som nok så mange spindoktorer ikke kan tale væk.
Det stigende antal medierådgivere og spindoktorer gør det ikke til en let sag at være presse. Selv om det største problem er, at flertallet af de danske medier ikke ønsker at være kritisk presse. De ser simpelthen virkeligheden fra samme udsigtspunkt og med næsten samme blå briller som regeringen.
Arbejderen forsøger dagligt at se verden fra en anden synsvinkel. Vi er det eneste dagblad, som ikke er en del af magthavernes politiske konsensus.
Vi er for en ny regering med en ny politik. Vi er for en organiseret og kæmpende fagbevægelse og imod løndumping og skruebrækkere. Og vi vil gerne være en konkret støtte for dem, som vælger at tage kampen op - mod grådige arbejdsgivere eller barske nedskæringspolitikere.
Vi er imod krig, for fred, for internationalt samarbejde og imod EU`s udemokratiske union. Vi er for national selvbestemmelse og støtter ethvert folks ret til at vælge sin egen vej. Vi er for socialisme og mener, at kapitalismen for længst har udspillet sin historiske rolle.
Kort sagt, vi forsøger at formidle en socialistisk og marxistisk verdensopfattelse af en lang række dagsaktuelle spørgsmål. Vores målsætning er at skabe en kæmpende meningsdannende avis.
Det er en stor opgave, og den er ikke altid let at håndtere i dagens virkelighed. Vi er også undergivet hverdagens barske vilkår med knappe ressourcer, for lidt arbejdskraft og en anstrengt økonomi. Vi har mange ideer til, hvad vi kunne gøre endnu bedre end vi gør i dag, men må hver eneste dag træffe benhårde prioriteringer.
Derfor hilser vi den debat velkommen, som Jakob Lindblom rejser om venstrefløjens medier. Vi har helt sikkert brug for, at Arbejderen bliver endnu større, får flere abonnenter og kommer til at stå på sikker økonomisk grund.
Også i forhold til den politiske situation i dagens Danmark vil det være godt, hvis flere læser og bruger Arbejderen, som leverer krudt og kugler til den aktuelle samfundsdebat.
En del gør det dog allerede. Arbejderen har et dagligt oplag på knap 2500 eksemplarer. Vores abonnenter er fordelt over hele landet, heraf er der 111 fagforeninger og 85 arbejdspladser. Vi har mellem 2700 og 3900 daglige unikke besøgende på vores hjemmeside, hvor alle Arbejderens artikler kan læses.
Jakob foreslår en stor abonnementskampagne for at skaffe 1000 flere abonnenter. Det ville være en drøm for os og give os helt nye muligheder for at lave en endnu bedre avis, end vi gør i dag. Vi er med på ethvert initiativ, som trækker i den retning. Lad os bare komme i gang.

Åbenhed og ejerskab
Jakob Lindblom stiller også spørgsmålet, om Arbejderen er en åben avis - og åben nok? Han skriver: 'I mine øjne må også Arbejderen åbne sig endnu mere op og sikre et politisk medejerskab af avisen, der er bredere funderet end det nuværende'.
Der skal ikke være tvivl om, at vi ønsker, at mange føler medejerskab til Arbejderen. Nogen mener, at det er i modsætning til avisens nuværende ejerskab, vi mener tværtimod.
Arbejderen udgives som bekendt af Kommunistisk Parti. Det ejerskab ser vi som garanten for, at vi kan fastholde og udbygge avisens nuværende brede politiske linje og koncept.
Vi ser ikke Arbejderen som 'kun' en avis for venstrefløjen. Vi ser avisens målgruppe som de mange, som ønsker og kæmper for et mere retfærdigt samfund, som allerede i dag er aktive mod skolelukninger, mod kommunale besparelser, mod privatisering af sygehuse og så videre. Vi ønsker at være EU-modstandernes avis, klimabevægelsens avis og en avis for den kæmpende ungdom.
Arbejderen er det eneste dagblad med rødder i arbejderbevægelsen. Det giver os et særligt ansvar og en særlig forpligtelse. Vi ønsker at give stemme til arbejderbevægelsen, især den del som knokler for at udvikle en kæmpende fagbevægelse.
Til sammen udgør alle disse mennesker og bevægelser den brede progressive og folkelige alliance, som vi mener er nødvendig at opbygge mod kapitalen, hvis vi skal skabe varige forandringer af samfundet, hvis socialismen skal kunne sættes konkret på dagsordenen.
Enhver, som ønsker at bidrage til udviklingen af denne kamp, er velkommen i Arbejderen. Kulturfolk, tillidsfolk, fagligt aktive, klimaaktivister, miljøaktivister, flygtningevenner, antiracister, unge, gamle, partiløse og partiorganiserede kan komme til orde.
Det er store ambitioner. Også større end vi i øjeblikket kan gabe over. Men vi er overbevist om, at den klare retning er forudsætning for, at vi forhåbentlig kan vokse og blive en større og bedre avis.
Allerede i dag er der mange udenfor redaktionen som bidrager på forskellig vis med historier og lignende. Jakob Lindblom foreslår at vi skal åbne spalterne for flere klummeskribenter. Gerne for os. Den eneste grund til, at vi ikke har mere af den slags er, at det er et stort arbejde at organisere og vedligeholde. Vi er parat til at se på, hvordan vi også kan styrke denne del af avisen.
Vores telefon og mail er altid åben for gode ideer og input til historier. Vi modtager gerne debatindlæg, kronikker og udtalelser. Ris og ros og forslag til avisens videre udvikling er velkommen.
Vi giver gerne vores bidrag til, at 2010 kan blive 'venstrefløjens medieår', som Jakob Lindblom foreslår.