Med sikker hånd lykkedes det Anders Fogh Rasmussen sammen med Bertel Haarder at smadre et århundredes samarbejde mellem grundtvigianere og arbejderbevægelse og ændre retningen for folkeskolens udvikling

af Inge Søborg, Kommunistisk Parti. Tidligere skole-bestyrelsesmedlem.
Kampen om folkeskolen er blusset op igen efter statsministerens nytårstale.
Der har i århundreder foregået en kamp om skolen i Danmark, men med skiftende styrke. Den har først og fremmest handlet om kamp mellem ideer, kamp om nytteværdi og kampen mellem disse to. Og det gør den stadig. Men lille Lars fra Græsted har bevæget sig ind på en kampplads, hvor han måske er ved at ødelægge den store sejr, som den borgerlige regering vandt i Anders Foghs værdikamp i og omkring folkeskolen.
Måske kan Løkkes 360 graders skoleeftersyn hjælpe os til at fravriste de borgerlige deres skolesejr. Først må vi lige se tilbage på, hvad historien kan berige os med.
Op gennem middelalderen og også efter reformationen var skolegang knyttet til kirke og religion. Men med Danmarks vækst som handelsnation på de syv verdenshave blev det mere og mere nødvendigt, at flere borgere kunne mere end deres fadervor. De skulle kunne læse, skrive og regne den ud. Mange forskellige skoleformer opstod både på privat initiativ og gennem den enevældige kongemagts lovgivning.
Danmark fik som det første land en lov om almindelig undervisningspligt i 1814. Den kom i kølvandet på de store landbrugsreformer, som gjorde det nødvendigt, at også bønder kunne læse, skrive og regne den ud.

Opgøret med den sorte skole
Forud var gået ikke mindre end 25 års arbejde i den store skolekommission for at nå frem til den formulering, som den enevældige konge, Frederik den 6., kunne underskrive. Det skete på det mest kiksede tidspunkt: Staten var gået bankerot året før, og Danmark gik ned med Napoleon.
Der var ingen penge til at gennemføre loven, så kongen indførte den såkaldte gensidige undervisning, der blev varetaget af ældre elever under opsyn af en lærer. Klassestørrelse på 150 var ikke ukendt og udbyttet blev derefter. Langsomt ændrede undervisningen sig, men skolen blev en delt skole, ikke mindst mellem by og land. Med Grundtvigs og Kolds skoletanker begyndte udviklingen at gå i en anden retning.
Industriens fremvækst i Danmark gjorde, at kapitalen fik nye interesser i en almindelig skolegang med et udbytte for eleverne, så de kunne blive gode arbejdere. Men sideløbende udviklede der sig en unik alliance i idekampen omkring skolen.
Fra systemskiftet i 1901 og århundredet ud var der angående folkeskolen en alliance mellem grundtvigianerne, først og fremmest repræsenteret ved Det Radikale Venstre, og arbejderbevægelsen repræsenteret ved Socialdemokratiet. De ideologiske udgangspunkter og klassemæssige interesser var forskellige, men der var fælles interesser i at give alle børn den bedste undervisning på lige vilkår og med lige muligheder.
Det blev en lang kamp, men præget af stor enighed fra skolelov til skolelov. Opgøret med den delte skole, opgøret med den sorte skole og terperiet, indførelse af en ni-årig enhedsskole kulminerende med skoleloven af 1993, der for alvor satte mennesket i centrum med en demokratisk opdragelse og kreativ undervisning. Alle partier var med undtagen Konservative.

Ny retning
Alle var glade, næsten. Med den borgerlige regering i de nye årtusind kom en sand værdikæmper og klassekæmper til magten: Anders Fogh Rasmussen. Med usvigelig sikker hånd lykkedes det ham med sin tro væbner Bertel Haarder (der dog lige først skulle gennemføre de ækle fremmedlove) at smadre et århundredes samarbejde mellem grundtvigianere og arbejderbevægelse og ændre retningen for folkeskolens udvikling.
Det skete, da regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik skoleforliget af 2005. Socialdemokraterne gik med til flere afgangsprøver, nationale test og anden måle-fetichisme, økonomi i stedet for demokrati, kvalitetsrapporter, oprettelse af en selvstændig kontrolenhed kaldet Skolestyrelsen og så videre. Ingen penge eller andre ressourcer til faldefærdige og sundhedsfarlige skolebygninger, opdatering af undervisningsmaterialer, læreruddannelse med mere.
Men der er ikke grund til total pessimisme. Danske lærere udfører stadig et godt stykke arbejde i den ånd, der herskede i det 20. århundrede. Lars Løkkes nytårstale, hans 360 graders eftersyn (bevæger man sig det antal grader, ender man der, hvor man var!), hans udmeldinger om rangordning af skoler efter nationale test, løn til lærere efter præstation og så videre truer med at sprænge skoleforliget.
Lad ikke historien ende som på illustrationen her på siden. Lad os hjælpe Socialdemokraterne tilbage i den brede folkelige alliance for en god, ligeværdig og menneskelig enhedsskole.