Lav valgdeltagelse forhindrer ikke EU-parlamentet i med stor selvhøjtidelighed at fremstille sig som et udtryk for ¤¤det europæiske folks demokratiske vilje¤¤

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Det er ikke ofte, jeg roser EU-parlamentet. Og med god grund.
Alt for ofte opfører det sig med en latterlig selvhøjtidelighed, som ikke har nogen som helst bund i virkeligheden. Tværtimod er meget af det, som foregår, pilråddent og en hån mod vælgerne. For nu at sige det pænt.
Netop i disse uger sidder vi i Budgetkontroludvalget og reviderer parlamentets regnskab for 2008. Det er ikke noget kønt syn. For eksempel fandt man det helt i orden at bevilge 195 millioner kroner til køb af et informationskontor i Wien og 265 millioner til køb af et i London.
Fråset går dog ikke bare til mursten, men også til rejser. For eksempel kostede et to-dages-møde i Rumænien for parlamentarikere fra den kristeligt-konservative gruppe cirka 2,7 millioner kroner.
Og den 17. november 2008 besluttede parlamentets ledelse at støvsuge ubrugte midler i budgettet og give 30 millioner kroner yderligere til propaganda for det forestående EU-parlamentsvalg, som fandt sted i juni 2009.
Resultatet blev som bekendt et valg, hvor et rekordlavt antal EU-borgere - langt under halvdelen - valgte at afgive deres stemme. En kendsgerning, som dog ikke forhindrer parlamentet i med stor selvhøjtidelighed at fremstille sig som et udtryk for 'det europæiske folks demokratiske vilje'.
Alt det vil jeg komme grundigere tilbage til, når Budgetkontroludvalget inden længe afgiver sin rapport om EU-parlamentets - og de øvrige EU-institutioners - regnskab for 2008.

SWIFT er over stregen
Derfor synes jeg også, at jeg har en særlig forpligtigelse til at sige til, når EU-parlamentet lever op til sit påtagede ansvar som folkets repræsentanter overfor EU-statsmagten. Og det skete faktisk i den forløbne uge på februar-samlingen i Strasbourg.
Kommissionen har indgået en midlertidig aftale med USA om overførelse af bankdata fra SWIFT-netværket. Denne aftale er en del af 'Terrorist Finance Tracking Program' (TFTP) og handler om at give USA mulighed for at følge med i, hvordan EU-borgere anvender deres penge. Ifølge repræsentanten for det spanske Rådsformandskab, Alfredo Pérez Rubalcaba, så er TFTP 'et værdifuldt redskab, som har gjort det muligt at forebygge terrorangreb'.
I henhold til Lissabon-traktaten skal parlamentet give sit tilsagn til sådanne internationale aftaler. Og det afviste parlamentet med 378 stemmer mod 196, mens 31 undlod. Inden havde den kristelige-konservative gruppe forsøgt at få udskudt afstemningen til næste samling, men det blev forkastet med 305 mod 290 og 14 som undlod.

Parlamentets krav
For parlamentets flertal er det afgørende problem med aftalen, at overleveringen af disse oplysninger til USA ikke er underlagt nogen reel databeskyttelse. Dermed risikerer man, at oplysningerne misbruges, for eksempel til industrispionage eller til ren politisk forfølgelse. Samtidig er det i aftalen helt uklart, hvordan amerikanerne opbevarer oplysningerne, og hvornår de eventuelt måtte blive slettet.
Som grundlag for at kunne godkende en ny aftale krævede parlamentets flertal derfor en reel beskyttelse af personoplysninger, at oplysningerne kun må indsamles 'med det formål at bekæmpe terrorisme', og at der sikres en retslig klageordning, som også kan tilkende kompensation, hvis der er sket en ulovlig videregivelse af personlige oplysninger.

Kommissionen strikker
Mens Kommissionen forsøger at få strikket en aftale sammen, som kan godkendes i EU-parlamentet, er USA imidlertid ikke helt afskåret fra at hente oplysninger om EU-bankkundernes økonomiske transaktioner. De skal nu benytte sig af en aftale om gensidig juridisk bistand, som muliggør udveksling af data indenfor rammerne af medlemslandenes nationale lovgivning.
Men ikke desto mindre var EU-parlamentets afvisning af den foreliggende SWIFT-aftale en markering af, at der trods alt må være en grænse for, hvor meget individets rettigheder kan sættes til side af hensyn til 'kampen mod terror'.
Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen. Og risikoen er overhængende for, at et flertal i parlamentet falder til patten og accepterer en eller anden aftale om SWIFT, som langt fra lever op til flotte erklæringer om forsvar for databeskyttelse og den personlige integritet. Men så meget desto mere haster det med at uddele roserne, inden det er for sent.
Æres den, der æres bør

sorensondergaard.dk