Vi synes ikke, det er løn som fortjent at blive tvunget til at overgå til en anden overenskomst uden de korrekte varsler, uden inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter, samt uden forklaring på, hvorfor man ønsker den planlagte og nu udførte overflytning? Oven i købet med tilbagevirkende kraft?
fra medarbejderne i sportshaller og kulturhuse i København
Baggrunden for vort møde den 9. februar er, at LPSF-driftsassistenterne i Pilegården havde set frem til og aktivt medvirket til sammenlægningen mellem bibliotekerne og kulturhuset Pilegården.
Derfor var det også meget desillusionerende og chokerende for dem at læse det brev, der kom ind af deres brevsprækker lørdag den 6. februar, som krævede overflytning til specialarbejderoverenskomsten.
Vi synes ikke, det er løn som fortjent at blive tvunget til at overgå til en anden overenskomst uden de korrekte varsler, uden inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter, samt uden forklaring på, hvorfor man ønsker den planlagte og nu udførte overflytning? Oven i købet med tilbagevirkende kraft?
Vi mener som personalegruppe, det er et groft brud på vores overenskomstmæssige rettigheder. Vi føler en stor grad af usikkerhed omkring vores nuværende overenskomstmæssige rettigheder samt arbejdsvilkår.
Vi som driftsassistenter føler, der er sket et eklatant og groft brud på vores basale rettigheder.
Vi ønsker som personalegruppe at blive varslet korrekt, når man ønsker at ændre vores arbejdsforhold så gennemgribende. Vi har endnu ikke fået nogen forklaring på, hvorfor forvaltningen ønsker at tvinge os over på en anden overenskomst.
Vores nuværende overenskomst er tilvirket gennem de sidste 30 år, netop til de specielle behov og krav, der er til kulturdrift, hvor der stilles mange forskelligartede krav til de ansattes kunnen og en stor bredde i udførslen af arbejdet.
Vi udfører stort set alle opgaver, der bliver behov for; driftsassistentoverenskomsten er den mest egnede til en uregerlig størrelse som kultur. Vi ønsker faktisk kun, vi fortsat kan yde det bedste til københavnerne for deres penge.
Vi kræver, at forvaltningen respekterer indgåede overenskomster, og afventer udfaldet af den verserende sag. Vi kræver, at allerede overførte medarbejdere tilbageføres til den gældende driftsassistentoverenskomst
Vi forventer, forvaltningen respekterer personalet.
Vedtaget på fagligt møde den 9. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278