Hvis vi mener noget alvorligt med socialismen, må vi også evne at forbinde vores politiske virksomhed med det langsigtede mål

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
I H.C. Andersens eventyr drager fire mus ud i hver sit verdenshjørne, for at se hvem lykken følger. Den ene af musene blev dog hjemme, for som hun sagde: 'Man behøver ikke at rejse, man kan få alt ligeså godt her!'
Hendes forslag til, hvordan man laver suppe på en pølsepind var, at musekongen blot skulle stikke halen i det kogende vand. Han nåede kun af få halen ind i den varme damp, så sprang han straks ned:
'Naturligvis, du er min dronning!' sagde han. 'Suppen vil vi vente med til vort guldbryllup, så har de fattige også noget at glæde sig til og en lang glæde!'
Omtrent sådan kan man sammenfatte Enhedslistens holdning til socialismen. Den skal vi ikke tænke på nu, men forventningens glæde er også god.
Per Hørning er (den 9. februar) fortørnet over mine spørgsmål til EL og mener, at jeg blot vil erstatte EL med DKP`s program fra 1976. Jeg mener, at Kommunisternes Program fra 1976 er et godt udgangspunkt for en socialisme-debat. Men på en sådan måde, at vi forholder os kritisk til indholdet.
DKP har ført en omfattende programdiskussion siden 1999, hvor vi blandt andet har set på stærke og svage sider i 1976-programmet. Disse erfaringer vil vi gerne dele med andre.
Der hvor den afgørende forskel er mellem EL og DKP, er evnen til at bygge på den videnskabelige socialisme og omsætte den i praktisk politik.
Eigil Nielsen har i sit indlæg (den 2. februar) svært ved at fatte mine argumenter. Jeg vil derfor gentage kernen i mit indlæg fra den 28. januar:
Hvis vi mener noget alvorligt med socialismen, må vi også evne at forbinde vores politiske virksomhed med det langsigtede mål. Hvor er forbindelsen mellem de krav Enhedslisten rejser, og det socialistiske perspektiv?
Det havde været en konstruktiv måde at imødegå min kritik på. I stedet taler du blot i abstrakte vendinger om behovet for at pege på en afløsning af profitsamfundet.
For at vende tilbage til eventyret. Det minder om indledningen, hvor den gamle hunmus fortæller: 'Alle havde hørt om suppe på en pølsepind, men ingen vidste, hvordan man laver den!'

Redaktionen anser hermed denne dabat som afsluttet.