22 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Noget om sammenhængskraft

Noget om sammenhængskraft

Onsdag, 17. februar, 2010, 00:00:00

Sammenhængskraft bliver ofte brugt for at tale om det, der holder nationen sammen. Sammenhængskraft er vigtig, det kan der ikke herske tvivl om

fra Esbjerg komitéen mod EU
EU går meget op i sammenhængskraft. Her er det meget omtalte kødklister, der skal sikre sammenhængskraften i kødaffald, kun det seneste skud på stammen.
I flæng kan nævnes Lissabontraktaten, der skal sikre, at befolkningerne ikke kan bringe sammenhængs-kraften i fare ved at stemme imod mere EU.
EU-militæret, der skal sikre, at trusler mod sammenhængskraften bliver slået ned med hård hånd, overalt.
Når Søren Gade skælder tyskerne ud for at fremhæve vigtigheden af et EU-militær, så er det fordi, han er bekymret for, at danskerne skal sige nej til at fjerne vores militærundtagelse. Det vil i Gades øjne svække sammenhængskraften i EU.
Euro-konvergenskravene, der skal sikre, at regningen for, at euro`en kan hænge sammen, bliver betalt af de syge, de gamle og de arbejdsløse. I Grækenland arbejdes der på at styrke sammenhængskraften i Euro-land.
Når udenlandske arbejdere kommer til Danmark for at arbejde under kummerlige forhold, til usle lønninger, så er det for at sikre sammenhængskraften i EU.
Folkebevægelsen mod EU har intet imod, at der er sammenhængskraft i Europas lande, men kødklister, Lissabontraktat, EU-militær, euro, løndumping og så videre er ikke det klister, der skal til.
Ønsker man sammenhængskraft, skal folkestyre, national selvbestemmelse være de bærende elementer, hvilket er det modsatte af EU. Derfor kan EU ikke sikre en god og sund sammenhængskraft.
EU skal ikke bestemme alt - vi vil ud af EU.

Vedtaget på generalforsamlingen den 12. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp