Mon Lene Espersen har fået medalje for at udlevere Broe? Eller politiske goder? Eller bare det at få hævn over en dansk borger? Eller en amerikansk stævning? Noget har hun i hvert fald fået
af Valerie Peterson, Lyngby
I forbindelse med den meget omtalte Camilla Broe-udleveringssag, så er det endelig blevet slået fast af DEA/FBI, at Lene Espersen og hendes politikorps: Johan Reimann, Arne Stevns, Birgitte Buch i november 2006 og den 31. januar 2007 på eget initiativ henvendte sig til DEA/FBI-agent Joseph Kilmer med flere for at få lov til at udlevere Camilla Broe til dem.
Hvor må Lene Espersen være en stolt kvinde - tænk, hun står nævnt i DEA`s rapport. Det havde Lene Espersen alligevel ikke regnet med - at FBI ville skrive om hende her. Hun stolede ellers på dem og samarbejdede med dem.
Uha og nu svigter de hende og røber hende. Hvad bilder FBI sig ind? Mon Lene Espersen har fået medalje for at udlevere Broe? Eller politiske goder? Eller bare det at få hævn over en dansk borger? Eller en amerikansk stævning? Noget har hun i hvert fald fået, så tomhjernet kan Lene Espersen alligevel ikke være.
DEA/FBI har sikkert været forbavsede over Lene Espersens opførsel med hensyn til at tigge og be` dem om at få lov til at udlevere den danske borger Broe.
For godt nok er det amerikanske retssystem korrupt og kritisabelt, men en eneste ting vil et amerikansk justitsministerium aldrig finde på at gøre, nemlig at udlevere en amerikansk statsborger til Danmark.
Hvis Lene Espersen tror, at hun gavner den nuværende regering med sit utilgivelige, ryggesløse rænkespil, så har hun taget fejl. Lad os så få et valg, sådan at oppositionspartierne kan komme til magten, så vi igen kan få en ordentlig og demokratisk regering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278