Skulle afghanerne virkelig være en trussel for Danmarks sikkerhed sådan som det påstås?
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
I New York Times den 19. februar under overskriften 'Hvem er det vi bekæmper i Marja?' skildres det indtryk, amerikanske marinere får, når de bryder ind i husene i den opreklamerede afghanske Marja nævnt som en af talibanernes hovedbyer.
Og hvad så de så?
På væggen en lille plakat af den irakiske Saddam Hussein betragtende to amerikanske soldater med rifler, hver af dem blødte kraftigt fra skudsår. I et andet hus et gulnet og rynket kort over en del af Irak fra 1991 ligesom et emblem fra en oprørsbevægelse.
De dræbte var en pjaltehær iklædt snavsede og beskidte klædninger, ligesom deres våben var gamle og slidte. Alligevel havde de holdt stand mod både Sovjetunionen og USA i kraft af deres kendskab til terrænet, klimaet og hvordan amerikanerne bevægede sig.
I stedet for den højtråbende opreklamering af Taliban gives der her et øjebliksbillede, der viser lidt af historien bag Taliban. Og det rejser indledningsspørgsmålet, om de er det egentlige mål for krigen i Afghanistan. Skulle de virkelig være en trussel for Danmarks sikkerhed sådan som det påstås?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278