20 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tillykke til Dansk Industri

Tillykke til Dansk Industri

Onsdag, 24. februar, 2010, 00:00:00

Den ramme, som forliget har lagt, skal sprænges i stumper og stykker, ellers er der ingen grund til at indgå forlig på byggeområdet. Vi acceptere ikke et forlig, som minder om industriens, det vil blive stemt ned som i 2007.

fra Stilladsarbejdernes Landsklub
Stilladsarbejdernes Landsklub ønsker DI tillykke med det bedste resultat i mange år. Magen til nul-stignings overenskomst er ikke set i nyere tid.
Der må være glæde blandt direktørerne og aktionærerne over, at det ser ud til at lykkes at tørre en del af krisen af på arbejderne.
At CO-industri har indgået sådan et forlig er en skandale. CO-industri har ikke taget ansvar for hverken de ansatte i industrien, eller alle os andre som industrien traditionelt har lagt rammerne for.
CO-industri har med forliget kun taget ansvar for aktionærernes udbytte. Manglen på lønstigninger vil ikke bidrage til at få Danmark ud af krisen, tvært imod vil der blive brugt færre penge i de kommende år.
Ideen om, at vi kan konkurrere med udlandet på lave lønstigninger, lever åbenbart i bedste velgående i CO-industri. Virkeligheden er jo, at selv de såkaldte videnstunge arbejdspladser nu flyttes ud af landet. Løsningen på det problem er politisk, og har ikke noget med små/ingen lønstigninger at gøre.
Den ramme, som forliget har lagt, skal sprænges i stumper og stykker, ellers er der ingen grund til at indgå forlig på byggeområdet. Vi acceptere ikke et forlig, som minder om industriens, det vil blive stemt ned som i 2007.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp