Obama taler om nedrustning af atomvåben. Men det Obama i realiteten mest synes at ¤¤nedruste¤¤ er Kongressens modstand forslag, som Bush havde svært ved at få vedtaget, skriver Greg Mello

af Greg Mello
I april sidste år holdt præsident Barack Obama i Prag en tale, som mange har tolket som et løfte omfattende atomvåben-nedrustning.
Men nu beder Det hvide Hus om én af historiens største stigninger i rustningsudgifterne. Hvis anmodningen bliver imødekommet helt, vil rustningsudgifterne stige med ti procent på et enkelt år, samtidig med udsigt til yderligere stigninger de følgende år.
Det nationale atomvåben-laboratorium i Los Alamos, som er det største mål for Obamas gavmildhed, kan forvente en stigning på 22 procent i sit budget. Det er den største stigning siden 1944.
Især vil bevillingerne til et nyt plutonium-anlæg på stedet mere end fordobles, og signalere en beslutning om, at der vil blive produceret atomvåben i det kommende tiår.

Hule løfter
Så hvordan ser præsidentens budget ud sammenlignet med hans nedrustnings-vision?
Svaret er enkelt: Der er intet bevis for, at Obama har, eller nogensinde har haft sådan en vision.
Han sagde i virkeligheden intet i Prag, der kan udlægges sådan. Dengang talte han udelukkende om sin vilje 'til at søge !. en verden uden atomvåben' en vag bestræbelse og næppe heller ny på dette abstraktionsniveau.
Han sagde også, at i mellemtiden vil De forenede Stater 'opretholde et sikkert, betryggende og effektivt arsenal til afskrækkelse af enhver modstander og garantere samme forsvar til vores allierede'.
Da kernevåben imidlertid aldrig har afskækket og aldrig vil 'afskrække enhver modstander' udtrykte hans ord højst en hensigtserklæring, hvis det ikke ligefrem var intetsigende.
Den forgæves søgen efter et 'effektivt' arsenal, der kan afskrække 'enhver' modstander, kræver et uendeligt udviklingsarbejde og fortsatte økonomiske investeringer, der omfatter investering i den udvidede afskrækkelse, som Obama henviser til.

Det han sagde
Løftet om sådanne investeringer, og ikke løfter om nedrustning, var det egentlige budskab i Prag. Og i virkeligheden var en buket af forslag til nye investeringer i udvidet afskrækkelse allerede ved at blive samlet til Kongressen, mens Obama talte.
For at putte indhold i sin angivelige 'nedrustningsvision', omtalte Obama i Prag to indfaldsveje, begge utydelige. For det første, talte han vagt om at reducere 'atomvåbnenes rolle i vores (USA`s) nationale sikkerhedsstrategi'. Det er langtfra klart, hvad det i virkeligheden skal betyde, og hvad det eventuelt kan komme til at betyde.
Sandsynligvis refererer det til, hvad offentlige personer udtaler omkring atomvåbendoktrinen... i modsætning til de faktisk kendsgerninger på området. For det andet, lovede Obama at forhandle om 'en ny strategisk nedrustningsaftale (START) med russerne'. Med hensyn til atomvåbennedrustning var dette så langt han gik i sin tale.
Naturligvis sagde Obama også, at hans regering straks vil arbejde for en ratifikation af den udvidede traktat om forbud mod atomprøvesprængninger. Det er noget der endnu ikke er sat i gang, og som i virkeligheden slet ikke vedrører USA's nedrustning.

Pseudo-nedrustning
Den 8. juli offentliggjorde Barack Obama og den russiske præsident Dmitry Medvedev en fælles aftale om, at de forpligter deres respektive lande til et kun at råde over mellem 500 og 1100 strategiske bæreraketter og mellem 1500 og 1675 strategiske atomsprænghoveder i kampklart beredskab. Det er meget beskedne mål, som dertil ført skal være opfyldt hele syv år efter, at traktaten er trådt i kraft.
Det samlede arsenal lægges der ikke op til at ændre, så strategiske sprænghoveder kan blot fjernes fra opstillingssteder og placeres i reserve - i virkeligheden bare tages ud af alarmberedskabet.
Traktaten vil ikke påvirke de ikke-strategisk sprænghoveder. Den ville ikke kræve reduktioner (af de taktiske atomvåben, som parterne har udviklet til brug på den militære slagmark, red). Som Hans Kristensen fra Føderationen af amerikanske Videnskabsmænd har forklaret, så medfører begrænsningen i antallet af bæreraketter en meget lille, om overhovedet nogen, ændringer i antallet af opstillede amerikanske og russiske atomvåben.
Ironisk nok er det muligt, at tilbagetrækningen af 4000 eller flere amerikanske atomsprænghoveder i forbindelse med Moskva Traktaten og andre reduktioner af atomarsenalet iværksat af George W. Bush, kan vise sig at overgå alt, hvad Obama foretager sig i retning af nedrustning.
I forhold til våbenlagre og våbensystemer var Bush' hensigter langt mere aggressive end Kongressen i sidste ende tillod. Bevillingerne til sprænghoveder faldt i de sidste tre år af hans regeringstid. Nu, hvor demokraterne kontrollerer regeringen og begge Kongressens kamre, er det påfaldende, hvor lidt tilbageholdende Kongressen er.
Det Obama mest synes at 'nedruste' er Kongressens modstand mod nye udgaver af nogle af de samme forslag, som Bush i sin tid havde svært ved at få vedtaget og finansieret.

Obamas budget
I maj sidste år sendte Obama sit første budget til Kongressen, hvori han forlangte uændrede våbenbevillinger. Dengang udtrykte administrationen stadig en tilbageholdende indstilling til fornyelse og udvidelse af lagrene af atomsprænghoveder.
Når det er sagt, støttede Det hvide Hus sig i sidste års budget et ønske fra Pentagon om penge til en omfattende opgradering af fire B61 atombombe-typer - af hvilke den ene type netop havde gennemgået en opgradering, der skal gøre den anvendelig mere end 20 år ud i fremtiden.
Blot en enkelt dag før det budget blev lagt frem præsenterede man i Kongressen en gennemgang af landets atomstrategi, som komitéen for de væbnede styrker havde bedt om. Det skete under formandskab af William Perry, som er medlem af bestyrelsen for det selskab, der driver atomforskningen i Los Alamos - sammen med den evigt tilbagevendende og urokkelige koldkriger James Schlesinger.
Rapportens anbefalinger af at øge udgifterne til militæret og til våbenudvikling begyndte hurtigt at genlyde som kampråb blandt forsvarshøgene. I det store og hele, var rapportens konklusioner fastlåste kopier, der genbrugte gamle koldkrigsforestillinger, helt uden analyse og ofte faktuelt forkert. Men hverken Det hvide Hus eller ledende demokrater i Kongressen er offentligt gået imod rapportens konklusioner.
Modstanden mod tilbageholdenhed på kernevåbenområdet kom også med fuld kraft fra de sædvanlige kredse i regeringskontorerne med ansvaret for landets atomvåben, NNSA (National Nuclear Security Administration), fra forsvarsministeriet Pentagon, fra den militære tænketank STRATCOM, og fra våbenlobbyens mange medspillere i begge partier i Kongressen.

Bush-folk går igen
Obama lod mange af Bush-regeringens nøglepersoner blive på deres poster i NNSA, mens Pentagon desuden tilføjede nogle velkendte ansigter fra Clinton-regeringen 1). Samlet stiller det alvorlige spørgsmålstegn ved Det Hvide Hus' evne til at udvikle sin egen forståelse af problemerne og fremlægge en sådan for Kongressen.
Under alle omstændigheder kan vi regne med, at ratificering af traktaten, som er indgået med russerne, vil være et hovedpunkt for Det Hvide Hus.
I den situation har Republikanere i Senatet som ventet krævet store investeringer i atomvåben som betingelse for at overveje at stemme for en traktat, der skal følge op på START-aftalerne.
Demokratiske høge, især de magtfulde med lokale interesser på spil som for eksempel New Mexico senator Jeff Bingaman, skal også tilfredsstilles i forbindelse med ratifikationsprocessen.

Forebyggende overgivelse
Alt i alt er det seneste Obama budgetforslag udtryk for en slags 'forebyggende overgivelse' til atomvåben-høgene. Så om præsidenten har en 'nedrustningsvision' eller ej er ligegyldigt. Det der er vigtigt, er de politiske forpligtelser, der er indeholdt i budgetforslaget, og om Kongressen vil støtte dem.
Investeringer i den størrelsesorden, der bliver stillet forslag om, må være fuldstændig uacceptable for os alle.
Landet og verden står overfor virkelig apokalyptiske udfordringer i nær fremtid fra klimaændringer og mangel på brændstof til transport.
Vores økonomi er meget svag, og det vil den blive ved med at være i overskuelig tid.
De foreslåede stigninger i atomvåbenudgifter, der jo er blot er del af et samlet militærbudget, som er større end nogensinde siden 1940'erne, må vi tage som en fanfare og en appel om fornyet og forstærket politiske indsats for at fremme de grundlæggende værdier, der bærer dette og ethvert andet samfund.
Disser værdier er nu alvorligt truede - ikke mindst af et Hvidt Hus, der er usikkert på eller uvilligt til at se og i hvert fald uden evner til at kæmpe, hvad der er rigtigt.

Oversat fra Global Network, som bragte artiklen den 4. februar 2010. Mellemoverskrifter er indsat af Arbejderen.
1) Greg Mello nævner det ikke, men man skal huske, at Barack Obama endog fastholdt Robert Gates, der også var forsvarsminister under George W. Bush.