Cubanerne bruger ikke tortur! Det strider mod deres etik og menneskesyn, og det har det gjort alle årene siden frihedskrigen mod Batista.

af Sven-Erik Simonsen
Cubaneren Orlando Zapata Tamayo døde i går.
Hans død er en konsekvens af 82 dages sultestrejke, som han gennemførte i protest mod fængslingen af ham selv og andre cubanere, der er idømt fængselsstraffe for at samarbejde med udenlandske magter om at omstyrte den forfatningsmæssige orden i Cuba.
Orlando Zapata Tamayo indledte sin sultestrejke i fængslet i byen Camagüey. I svækket tilstand blev han bragt på hospitalet. For nogen tid siden blev hans tilstand så kritisk, at man overflyttede ham til Cubas 'Rigshospital', Hermanos Ameijeiras-hospitalet i Havanna.
Her besøgte hans mor ham så sent som dagen før han døde.
Dødsfaldet er naturligvis sørgeligt for familien, og så er det sørgeligt for Cubas gode rygte.
Dette dødsfald bliver nu misbrugt til at svine Cuba til.

Journalistisk etik
Der er tilsyneladende ingen krav om journalistisk etik i denne sag - i hvert fald var der ikke noget af den slags, da DR`s Thomas Ubbesen i går morges berettede om sagen.
Der var kun én kilde til den historie, nemlig de mest hadefulde cubanske contrarevolutionære i Cuba og i Miami. Anti-kommunisten Thomas Ubbesen, der ugentlig er en skændsel for DR, har selv ingen kendskab til Cuba. Han sidder tilsyneladende blot og venter på, at der bliver en anledning til, at han kan udgyde sine hadefulde holdninger. I går morges lød blandt andet ordene 'Fidel Castros kommunistiske diktatur' ud af public service-højtalerne. Tre fejl i fire ord:
* Fidel Castro er ikke længere landets præsident.
* Cuba har aldrig påstået, at det er nået til kommunismen. Det er et socialistisk land.
* Der er ikke diktatur... Der er valg til nationalforsamlingen i Cuba hvert femte år.
Det er denne nationalforsamling, der vedtager lovene i Cuba. Også den straffelov, som blev anvendt, da cubanske domstole i april 2003 dømte 75 kontrarevolutionære til mellem 6 og 28 års fængsel for at have samarbejdet med USA om at omstyrte samfundsordenen i Cuba.
Retssagerne blev ført i henhold til loven. Med anklager og forsvarer. Flertallet af de anklagede valgte deres egen forsvarer, mens nogle accepterede den beskikkede forsvarer. Der blev fremlagt beviser og den cubanske offentlighed - herunder familiemedlemmer havde adgang til at overvære retssagerne.

Hårde domme
Dommene var hårde, ja. Men det kunne alle de anklagede have sagt sig selv. Året inden havde USA`s daværende præsident George W. Bush iværksat en omfattende kampagne for at knække Cuba. Derfor havde man i Cuba rustet sig med skærpede forholdsregler - men stadig inden for lovens rammer. I maj 2002 marcherede næste ni ud af Cubas 11 millioner indbyggere til støtte for nationalforsamlingens beslutning om at imødegå Bush` aggressioner med alle nødvendige midler... herunder strenge fængselsstraffe til lovbrydere, der samarbejder med fjenden.
Thomas Ubbesen og andre journalister, der spreder usande oplysninger om Cuba fokuserer meget på påstande om, at Orlando Zapata Tamayo er blevet mishandlet, tævet og tortureret.

Ingen tortur
Vi kender (endnu) ikke alle sider af sagen om Tamayos død.
Men jeg tør skrive, at påstandene om tortur er løgn.
Jeg kender Cuba.
De bruger ikke tortur! Det strider mod deres etik og menneskesyn, og det har det gjort alle årene siden frihedskrigen mod Batista.
Ubbesen og co. påstår med anklagerne om tortur ikke blot, at det cubanske styre er sadistisk og umoralsk, men også at de er dumme og utaktiske. De tager fejl på alle punkter.
Naturligvis torturerer cubanerne ikke kontrarevolutionære og andre modstandere. Hvis de gjorde det ville det udslette Cubas mulighed for at kritisere USA`s tortur af fanger på Guantánamo og mishandlingen af de fem uretfærdigt dømte cubanske anti-terrorister i USA`s fængsler.