Det krævede jo ikke ekstra tallerkener at servere noget, som lagde hindringer i vejen for social dumping

af Lars Mose, 42 år. Fællestillidsmand Danish Crown Horsens og med i forretningsudvalget i Tillidsmandskollegiet. Medlem af hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF. Sidder i Slagterioverenskomstens følgegruppe

Fredag den 26. februar
Så kom der hul igennem til det første forlig, nemlig CO-Industris forlig på minimallønsområdet.
Det er normalt det forlig, som danner rammen for alle andre overenskomster. Forliget mellem CO-Industri og Dansk Industri viser tydeligt, at der ikke har været tale om et ta` selv bord.
Nej, de retter, som er blevet serveret, har været et nødvendigt onde for at mætte sultne lønmodtagere. Jeg mener, at hvis vi kigger på forliget, var det vel, hvad man kunne forvente, når vi kigger på selve størrelsen af rammen.
Men selve fantasien i forliget kunne godt trænge til lidt mere krydderi!
Jeg mener: Det krævede jo ikke ekstra tallerkener at servere noget, som lagde hindringer i vejen for social dumping.
Eller det vil da heller ikke skabe røg i køkkenet, hvis man skulle betale pr. produceret arbejdstime til at vedligeholde overenskomsterne. Det var da en måde at komme gratisterne til livs på. Gratisterne - 'de gule' - som fordærver det danske overenskomstsystem.
Vi industrislagtere fra Fødevareforbundet NNF venter jo spændt på, at det bliver vores tur til at komme til fadet, nu hvor rammen ligesom er lagt. Jeg forventer ikke, at vores forhandlere sprænger rammerne, men forventer til gengæld, at vores forhandlere vil kunne være væsentligt mere kreative i udformningen af et forlig.
For mig er det kreativitet, der skal til, når rammerne ikke er for store. Nøjagtig ligesom i enhver ret kan man få den til at smage godt, hvis man ved præcist hvilket krydderi, der skal til.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010.