Lars Løkke lovede, at det hele ville gå bedre efter sidste sommer. Men måske ligger det værste foran os og ikke bag os

af Lotte Rørtoft-Madsen, landsledelsesmedlem, Kommunistisk Parti
I næste uge kan statsminister Lars Løkke Rasmussen markere etårsdagen for en af de udtalelser, han formentlig bitterligt har fortrudt. Et kvalificeret gæt lyder på, at fejringen er aflyst, for udtalelsen skulle helst gå i den store glemmebog.
5. marts sidste år erklærede han frejdigt i Politiken:
'Hvis man skal være optimistisk nu, så er det et eller andet med, at man rammer en bund i løbet af sommeren eller sensommeren, hvorfra man så langsomt begynder at bevæge sig op. Så vil man se, at vi går mod lidt bedre tider, men i et meget langsomt tempo.'
Det var dengang, regeringens taktik gik ud på at tale krisen om ikke helt væk så dog på behørig afstand af den politiske dagsorden. Det turde være overflødigt at slå fast, at det naturligvis ikke lykkedes.

Bruttonationalproduktet rasler ned
Da Løkke Rasmussen så kækt forudså, at krisen ville forblive en krusning på overfladen, var der omkring 80.000 registrerede arbejdsløse. I december sidste år var tallet steget til 121.400. Og det stiger fortsat.
Hver eneste måned sidste år var der et sted mellem 400 og 500 konkurser - dobbelt så mange som før krisen. Bruttonationalproduktet er historisk lavt. De seneste tal tyder på en nedgang på omkring fem procent indenfor det sidste år. Det er reelt set ødelæggende og et udtryk for, at kapitalen ikke kan yngle så meget og så hurtigt, som den har brug for
Statsfinanserne ligger i ruiner. Gældsbomben tikker. Hvad der tidligere var nærmest utænkeligt, er nu blevet hverdagsagtigt: at Danmark er på kollisionskurs med EU`s såkaldte konvergenskrav. Hvem ville for et par år siden have troet, at asociale krisepakker kan præsenteres under overskriften konvergensprogram.

En ny boble vokser sig stor
Så vidt den nære fortid. Men hvad med den nære fremtid?
Meget tyder på, at vi inden for en overskuelig fremtid står over for en ny nedtur. Ifølge The Economist kan situationen betegnes således: 'Sidste år var det bankerne. I år er det staterne.'
For der er jo sket det, at de store bankpakker - og her tænkes ikke kun på Danmark, men på den samlede kapitalistiske økonomi - på den ene side har skabt enorme budgetunderskud. På den anden side har de på ny pumpet det finansielle system op. Mens produktion og forbrug har ligget underdrejet, har store mængder kapital igen fundet vej til børsforretningerne.
Der er ganske enkelt ved at danne sig en ny boble med udgangspunkt i aktiemarkederne.
Den 28. november sidste år holdt magasinet Ræson sin årskonference. Her deltog Børsens chefredaktør i en paneldebat, hvor den økonomiske krise var til debat. Lyt engang til hvad han blandt andet sagde:
'Jeg frygter mest, at det her kan blive tændsatsen til, at den boble, som jeg ser er bygget op omkring aktiekurser, sprænger ! Det store problem er, at hvis vi får en stor nedsmeltning igen, så kan vi ikke bruge den samme opskrift til at tackle det en gang til - hvilket er en meget afgørende forskel.'

En aktieboble
Chefredaktøren fortsatte:
'Min opfattelse er at vi har en aktieboble nu. Om den er ved at briste er en anden diskussion. Mit udgangspunkt er, at den er steget 50 procent og i nogle u-lande 70-80 procent siden marts måned - det kan jeg ikke se nogen rationel begrundelse for, der er i hvert fald ikke en forbedring af verdensøkonomien eller af virksomhedernes indtjening i den periode. ! Faktisk er investeringerne gået drastisk ned og alle forecasts for 2010 siger meget lavere investeringer ! Generelt er det sådan for hele verden, at man starter 2010 med overkapacitet.'
Prøv lige et læse det én gang til!
Essensen er ikke til at misforstå: Der er ved at opbygge sig en ny aktieboble, og hvis den brister, står regeringerne i de kapitalistiske lande magtesløse, for denne gang kan de ikke sprøjte milliarder af kroner og euro og dollars ind i finanssystemets årer.
Vi bevæger os altså ind i en endnu mere turbulent og ustabil periode. Måske ligger det værste foran os. Måske vil resultatet blive en ny recession, som risikerer at blive voldsommere end den nedtur, som udløstes i anden halvdel af 2008.