Også denne gang er havnearbejderne blevet snydt for en del af den aftalte lønstigning, nemlig den del der lægges på nogle tillæg.del af den aftalte lønstigning, nemlig den del der lægges på nogle tillæg

Henning Hyllested, 55 år. Opsynsmand i havnearbejdernes mønstringshus. Klubformand for havnearbejderne i Losseklubben af 1944 i Esbjerg. Medlem af bestyrelsen for 3F, Esbjerg Transport.

Torsdag den 4. marts
Så kom der gang i forhandlingerne - og forligene. Indtil videre er det jo foregået som aftalt og forudset: Først DI og CO-Industri til at lægge linien. Et 'opklarende' møde med forligsmanden undervejs er det figenblad, der skal sikre, at afstemningen om industriforliget kommer til at foregå efter forligsmandslovens udemokratiske afstemningsregler.
Industriforliget er en tynd omgang. Pengene er meget små, et påstået værn mod løndumping - i form af fremrykkelse af tidspunktet, hvorfra man bliver omfattet af pensionsordningen - er intet værd!
Som noget nyt er man blevet enige om en fratrædelsesgodtgørelse ved fyring, i erkendelse af at arbejdsløshedsdagpengene efterhånden har så ringe en dækningsgrad, at de ikke længere rækker til en rimelig levestandard, når der ikke er arbejde at få. Fratrædelsesgodtgørelsen er dog så lav og anciennitetskravene så høje (minimum tre års ansættelse), at det ikke er værd at skrive om. Men selvfølgelig - der er lagt et spor ud, som skal forfølges ved de kommende års OK-forhandlinger.
Det får naturligvis konsekvenser for den danske såkaldte flexicurity-model, hvis systemet med fratrædelsesgodtgørelser udbygges. Arbejdsmarkedet bliver mindre fleksibelt, men vi kan ikke gøre andet. I forvejen er vi jo mange, der mener, at arbejdsgiverne er sluppet lige lovligt nemt fra at fyre folk, når det passede dem.
På transportområdet har vi også fået ny overenskomst. Og den er efter min mening næsten lige så tynd som industriforliget. Også denne gang er havnearbejderne blevet snydt for en del af den aftalte lønstigning, nemlig den del der lægges på nogle tillæg. I forvejen er lønstigningerne minimale.
Men så er der jo kommet et værn mod løndumping, eller hva`? Min gode ven, Ole Nors fra Aalborg, som har siddet med i transport-forhandlingerne som repræsentant for landets havnearbejdere, har forsøgt at overbevise mig om, at 'vi fik, hvad vi kom efter'. Det er jeg ikke helt enig i, og det gør mig naturligvis bekymret, al den stund Ole hører til på den faglige og politiske venstrefløj.
Det, jeg kan læse ud af protokollaterne, er en bedre mulighed for at tjekke lønforhold og underleverandører. Men muligheden for at 'komme efter' arbejdsgiverne ved mistanke om underbetaling og løndumping er ikke væsentligt forbedret. Bevares, DI forpligter sig til hurtigt at mødes på mistanken om løndumping, men i tilfælde af uenighed om dette, foregår det hele efter bogen i det fagretslige system. Og når man ved, hvordan arbejdsgiverne laver alle mulige krumspring i det system, er det naivt at tro, at vi har fået et effektivt værktøj i kampen mod underbetaling.
Ikke noget med kædeansvar her, hvor underbetaling hos en underleverandør bliver et ansvar, der kan placeres hos den 'overordnede' entreprenør. Det er som om, man har tænkt, at 'de er så flinke hos DI' , så de vil da gerne hjælpe fagbevægelsen med at komme det her til livs. Gu` vil de da ej. Når DI`s egne medlemmer hyrer en billig underleverandør, som hyrer et billigt polsk vikarbureau, som hyrer billige arm-og-ben-firmaer, kan de jo afgive et billigere tilbud, end de ellers havde kunnet. Og så kan 3F jo indkalde til alle de møder, de vil og føre alle de sager i det fagretslige system, de vil. Arbejdsgiverne er ikke blevet forpligtet af dette her.
Så det, der kommer ud af det her, er først og fremmest en række sager, som om flere år vil fortælle os, om det værktøj, vi her har fået, er godt nok. Jeg tror det ikke, og jeg håber ikke, at byggefagene hopper på den limpind, men fastholder de oprindelige krav om kædeansvar.
Så jeg må nok skuffe min gode ven fra Aalborg, og alle de øvrige i det såkaldt store forhandlingsudvalg for transportområdet. Jeg stemmer nok nej til forliget.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010.