Ifølge regeringen er fattigdom ikke noget man kan måle. Så mennesker får lov at falde neden ud af systemet. Når børnene skal ind i systemet, kan det nok være, man kan måle

2010 er Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Hvert år har sit EU-fokus. Og det handler ikke om Grækenland, Italiens og Spaniens dårlige økonomi. Nej, det handler om menneskene i Europa. I går blev der taget hul på det store fattigdomsår med en konference på Axelborg.
Det er fint at sætte fattigdom på dagsordenen. EU's egne tal taler klart: 79 millioner europæere eller omkring 16 procent af EU's samlede befolkning lever under fattigdomsgrænsen. 19 procent af europæiske børn lever med faren for at ende i fattigdom. Otte procent af de europæere, som er i arbejde, lever stadig under fattigdoms-grænsen. På verdensplan er det 1,24 milliarder mennesker.

Kynismen viser sig i prioriteringen
Alligevel mener de ulasteliges, pletfries og fejlfries regering under Fogh og Løkkes førerskab, at fattigdom ikke er noget, der kan gøres op i mængder. Fattigdom er noget andet. Ifølge den nye socialminister Benedikte Kjær er fattigdom er noget man kan opleve, men ikke måle.
Selvfølgelig er det muligt at finde glade og ukuelige mennesker, der lever på en sten. (OECD`s fattigdomsgrænser er på 8400 kr. om måneden efter skat.) Og hvis man er havnet dér, så er folk selv ude om det. De må selv klare ærterne.
Vi kom for halvandet år ind i en finansiel krise. En sværm af økonomer gik i gang med at regne, og kom ud med niveauer og behovsmodeller, der over en nat udløste snesevis af milliarder af kroner, euro og dollar i form af hjælpepakker fra regeringerne til banker og spekulanter, som var blevet 'fattige'.
Her var der ingen vanskeligheder med beregningerne og heller ikke noget med, at de selv havde været ude om det. Hjælpen kom prompte. Regeringen er ikke handlingslammet. Det viser 'hjælpepakken' som er bidraget til EU's fattigdomsår.
Det samlede budget er på 4,3 millioner kroner. Den ene mille kommer fra EU. Jeg blev flov, da jeg læste det, men den arrogante regering har afsat tre ansøgningspuljer:
Pulje A: Lokale projekter i kommuner og regioner. Én million kroner. Pulje B: Lokale eller landsdækkende projekter og aktiviteter af organisationer, der udfører frivilligt arbejde. Én million kroner. Pulje C: Lokale oplysende og debatskabende arrangementer. 0,3 millioner kroner. Resten, to millioner kroner, går til centrale aktiviteter. Det er sikkert tryksager om det storslåede bekæmpelsesår, til konferencer, revisionsrapporter og konsulenter.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nyeste beregninger viser, at der lever 200.000 fattige mennesker i Danmark. Tallet er steget med 50 procent siden 2001. De 2,3 millioner kroner er ikke meget mere end en flad tier per næse. Hvor arrogant kan en regerings moral være?

Pølsefabrikken
Når mennesker falder neden ud af systemet, lader regeringen dem falde. Vi kan ikke se dem, vi kan ikke måle, for der er ingen grænse!, hedder det. Når mennesker skal ind i systemet, bliver der styret og sat standarder efter alle kunstens regler. Skolebørn skal igennem de meget omtalte nationale tests. Pølsefabrikken skal producere, hvad der er brug for: læsning, regning og skrivning.
Og i overensstemmelse med det neoliberale koncept skal tests være offentlige. Hvordan skulle skolerne ellers kunne gøre sig konkurrenceegnede til det frie udbud på skolemarkedet? At Socialdemokraterne i den situation brokker sig over, at teknikken til gennemførelsen af testene ikke virker, det er i sandhed fattigt.