De eneste sikre konsekvenser af ¤¤Grøn Vækst¤¤ er, at lovpakken vil ændre magtforholdene i det danske samfund yderligere til gavn for godsejere og kapitalbesiddere
af Ole Kjærulff Davidsen, formand for Frie Bønder - Levende Land, Ry
De mindre og mellemstore landbrugeres organisation Frie Bønder - Levende Land kræver, at 'Grøn vækst'-pakken, som regeringen i disse dage søger at lempe igennem Folketinget, tages af bordet.
De eneste sikre konsekvenser af 'Grøn Vækst' er, at lovpakken vil ændre magtforholdene i det danske samfund yderligere til gavn for godsejere og kapitalbesiddere og til skade for almindelige landbrugere, den øvrige landbefolkning og naturen.
Frie Bønder - Levende Land foreslår, at der sikres kapitaltilførsel til det betrængte landbrugserhverv i form af en virkelig liberalisering, nemlig ved sanering af urentable storbrug igennem udstykning i mindre, økonomisk bæredygtige landbrug.
Alle mindre og mellemstore landbrugere opfordres til at slutte op om Frie Bønder - Levende Land og kravet om stop for 'Grøn vækst' og en markant kursændring for landbrugspolitikken.
Frie Bønder - Levende Land er i dag den eneste organisation med en samlet politik for en udvikling af landbruget, som er i både bøndernes og flertallet af befolkningens interesse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278