Når Grundlovskomiteen 2003 fører sag mod folkevalgte og ministre, der har overtrådt grundloven ved at involvere danske tropper i en ulovlig krig, er det ikke kun sagsøgeren, men enhver dansk stats-borger, der er direkte berørt

af Christof Lehmann, Århus C
Medens der kører højesteretssag, der bliver afgørende for, om vi som borger har ret til at være personlig berørt at Folketingets og ministres ulovlige krig i Irak, fyldes avisforsiderne med helteberetninger om lemlæstede danske soldater, og deres heltemodige opførsel som patienter i danske sygehuse. Selv Reischspropagandaminister Joseph Göbbels ville have haft et smil tilovers for denne folkemanipulation.
Når Charlotte Aagaard i www.information.dk (den 2. marts 2010) citerer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, for at Grundlovskomiteen 2003 som sagsøgere ikke har en chance at bevise, at sagsøgere er personlig berørt, røres der ved et centralt og overset punkt i debatten.
Grundlovskomiteen 2003 skulle netop argumentere i Højesteret, at den som klager har retlig interesse, altså at klagerne er personlig berørte af Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der er ulovlig ifølge både dansk og international ret. Jens Elo Rytter giver samtidig et værdifuldt eksempel på, hvorfor den sociale konstruktionisme i spørgsmål om grundlov eller folkeret er en af de største risikofaktorer for den demokratiske proces.
Grundloven er per definition en lov, der berører alle, som lever under og med dansk lov. Lige så vel som international lov berører alle, som befinder sig indenfor jurisdiktioner hvor international lov er vedtaget, og i mange tilfælde er der tale om universel gyldighed.
Når Grundlovskomiteen 2003 fører sag mod folkevalgte og ministre, der har overtrådt grundloven ved at involvere danske tropper i en ulovlig krig, er det ikke kun sagsøgeren, altså Grundlovskomiteen, men enhver dansk statsborger, der er direkte berørt.
Debatten om større eller mindre flertal og anden socialkonstruktionistisk eller relativistisk debat i et forsøg på at gradbøje lov har potentiel katastrofale følger for demokratiet.
Hitler, Stalin, Mussolini og Mao har alle på visse tidspunkter haft et befolkningsflertal bag sig. Spørg pårørende til de millioner, som blev henrettet, om de føler sig 'personlig berørt'. Efter Nürnberg må det ligeledes står klart for ansatte ved Forsvaret, at man pådrager sig ansvar ved at adlyde ordrer, som strider imod international lov.
Når en regering, en statsminister, en forsvarsminister, eller et samlet Folketing bryder grundlov og international Lov, er 'du' som borger personlig berørt. 'Du' er så berørt, at det er din pligt at bringe ulovlighederne til ophør, og i yderste konsekvens er det din pligt at afsætte enhver politiker, der fortsætter med lovbruddene med de midler, der er nødvendige.
At vi ikke føler os berørte er blot et tegn på, hvor slet det står til med vores demokratiske forståelse og personlige ansvarlighed. At vi ikke føler os personligt berørt er også symptomatisk for en befolkning, hvis politiske informationsniveau er afhængig af medier, som følger den til enhver given tid vedtagne politiske consensus i alle væsentlige spørgsmål, medens debatten om vi heller vil frarøves demokratiet af venstre eller højrefløjen fremhæves.