12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

CO/DI-forliget er solidarisk

CO/DI-forliget er solidarisk

Onsdag, 17. marts, 2010, 00:00:00

Vi kæmpede for at få fjernet eller opblødt 50-procent-reglen. Det lykkedes desværre ikke, men jeg mener ikke, det er udtryk for, at overenskomstresultatet dermed er mindre solidarisk

fra Thorkild E. Jensen, forbundsformand, Dansk Metal.
Kære René og deltagerne på HK/Service Hovedstadens generalforsamling
Jeg kan i Arbejderen den 12. marts, at I har sendt mig et åbent brev. Det har jeg desværre ikke modtaget, men det kan der være mange årsager til. Derfor ved jeg ikke, om det er avisen eller jer, der har stillet spørgsmålet 'Hvor blev solidariteten af, Thorkild?'.
Under alle omstændigheder mener jeg, at CO/DI-forliget er et solidarisk forlig, som giver forbedringer til både timelønnede og funktionærer.
Det gælder satserne, herunder elever og lærlinge, det gælder løn under barsel, det gælder, at feriefridage ikke kan anvendes af arbejdsgiveren i opsigelsesperioden, det gælder nedsættelse af karenskravet til pensionsordningen, og det gælder etablering af ligelønsnævn samt implementering af ligelønsloven i overenskomsterne.
Jeg er lidt skuffet over, at I ikke mener, det sidste har nogen værdi.
Det er rigtigt, at fratrædelsesgodtgørelsen alene er for industrioverenskomsten, mens grundlovsdag som betalt fridag alene er for Industriens Funktionæroverenskomst.
Vi kæmpede for at få fjernet eller opblødt 50-procentreglen. Det lykkedes desværre ikke, men jeg mener ikke, det er udtryk for, at overenskomstresultatet dermed er mindre solidarisk.
Der var mange andre emner, som var oppe i forhandlingerne, men som heller ikke lykkedes, og jeg håber da også, at HK`erne vil tage imod de positive elementer, jeg allerede har nævnt og på trods af, at vi ikke fik løst det væsentligste spørgsmål for HK`erne, alligevel vil stemme ja til resultatet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp