Hullet i statskassen skal ikke lukkes ved at udelukke de rige fra grundlæggende velfærdsydelser, men ved at fastholde og udvikle den progressive indkomstbeskatning
af Line Barfod, MF for Enhedslisten
Socialdemokraten Jan Trøjborgs forslag, om at lade velhavende ældre betale for deres hjemmehjælp, er et farligt skred væk fra det solidariske velfærdssamfund, som vi har bygget op i Danmark.
I en tid med lavvande i statskassen kan det umiddelbart lyde besnærende at lade de velhavende danskere selv betale for hjemmehjælp og andre velfærdsydelser. Men hvis man fortsatte den logik kunne man jo lige så vel argumentere for, at det offentlige sundhedsvæsen og uddannelsessystem kun skulle være for dem, der ikke havde råd til selv at betale. På den måde ville man hurtigt forvandle vores velfærd til en slags almisser for værdigt trængende.
Men styrken ved den danske velfærdsmodel er netop, at velfærdsydelser og offentlige service er universelle rettigheder, der tilkommer alle - ikke almisser.
Hullet i statskassen skal ikke lukkes ved at udelukke de rige fra grundlæggende velfærdsydelser, men ved at fastholde og udvikle den progressive indkomstbeskatning - hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278