Vi skal ensrettes eller ¤¤normaliseres¤¤ og bliver lagt i bokse, for at stat og kommune nemmere kan se den enkeltes værdi for samfundet

af Peiter Andersen, Århus
Forleden aften var en af de sjældne, hvor jeg i frustration over de tilgængelige tv-kanalers efterhånden uendelige genudsendelsestilbud havnede på TV2`s aftensladder i 'Go` aften Danmark'.
Her sad to nydelige, farvestrålende kvinder overfor en kedelig, grå kvindelig politiker fra DF og diskuterede, hvorvidt man har ret til at blive tatoveret på synlige steder af kroppen, såsom hænder, hals eller ansigt.
Udover at jeg synes, diskussionen set i lyset af et stadig voksende arbejdsløshedstal, manglende økonomi til uddannelser, sygehuse, plejehjem, vores igangværende krig og så videre virker ret ligegyldig, kan jeg alligevel ikke lade være med at blive rigtig bekymret for, hvor Danmark er på vej hen.
Efterhånden er der ikke plads til 'originalerne', måske med undtagelse af Sidney Lee.
Alt bliver bestemt af den lovgivende grå forsamling på Christiansborg, hvilket er ret ironisk, når man tænker på, hvad regeringens partier egentlig står for, nemlig liberalisme, som vel egentlig oversat betyder frihed. Men det er selvfølgelig ikke i den forstand, man fra partiernes side mener det.
Her snakker man vel egentlig mere om retten til at gå i hundene, hvis man ikke vil eller kan opfylde den efterhånden uendeligt lange liste over krav, der stilles til den enkelte, for at kunne få 'lov' til at være en del af samfundet - hvis største problem åbenbart er, hvorvidt vi ser ud og opfører os som de pæne mennesker på 'borgen'.
I programmet kunne den ovennævnte kvindelige politiker da heller ikke dy sig fra at komme ind på ens jobsituation i tilfælde af, at man som hendes to modpoler har valgt at udsmykke sig med kropskunst, at det vel altid vil være synligt.
Det vil ifølge politikeren blive sværere at finde et job, og det er vel for så vidt også rigtigt, når man tænker på, hvad det egentlig er, der er gang i i Forbudsdanmark, hvor man jo desværre også ser et job som den eneste eller i hvert bedste problemknuser til alle livets svære faser.
Ikke dermed sagt, at et arbejde ikke er en væsentlig del af livet, men der er måske en del tungtvejende problemer, der ikke løses ved det at have et arbejde. Vi skal ensrettes eller 'normaliseres' og bliver lagt i bokse, for at stat og kommune nemmere kan se den enkeltes værdi for samfundet.
Men helt ærligt, hvis det at passe ind i det danske samfund betyder, at vi alle sammen skal ligne en slasket flødedreng som Lars Løkke eller en for hårdt opstrammet strigle som Helle Thorning, så bliver det sgu kedeligt at bo i Danmark.
Come on, Danmark, I kan ikke alle sammen mene, at det er det I vil. Vis noget mere kulør, og visk alt det grå ud.