Silkeborg Kommune skal nu finde 250 millioner, og 15 andre kommuner bliver nødt til at åbne deres allerede vedtagne budget for 2010 og finde flere besparelser

af Ole Steen Jensen, fællestillidsrepræsentant, Silkeborg Kommune
Offentliggørelsen af mulighedskataloget for Silkeborg Kommune viser med al tydelighed, hvor langt vi er kommet med afviklingen af den offentlige velfærd.
Hvad er så baggrunden for dette? Jeg vil prøve at komme med mit bud på, hvorfor vi er nået dertil, og hvad muligheder vi har for at vende denne udvikling.
Siden den borgerlige regering kom til magten i 2001, er den offentlige velfærdsmodel ligeså stille blevet udhulet. Det er en simpel konsekvens af, at indtægterne ikke har svaret til udgifterne til den offentlige velfærd, politikken med skattestoppet har medført, at der er kommet færre penge i statskassen.
Samtidig med dette har regeringen sendt flere og flere opgaver ud til kommunerne og regionerne, dette er blevet gjort samtidig med, at pengestrømmen ikke er fulgt med til disse udgifter.

Opgaver uden penge
Det har så bevirket, at kommuner og regioner har været nødt til at skære i den offentlige velfærd for at opfylde regeringens krav om større opgaveløsning og administration og registrering, til skade for kerneydelserne, nemlig de svage i vores samfund: de ældre, børnene og de andre svage grupper.
Status lige nu er, at regningen er løbet op i 60 milliarder, en regning der er afledt af denne politik med skattestop. Denne regning skal de svage grupper, der ikke har haft del i dette, nu til at betale.
Det er den virkelige grund til, at Silkeborg Kommune skal finde 250 millioner, og at 15 andre kommuner bliver nødt til at åbne deres allerede vedtagne budget for 2010 og finde flere besparelser.
Til sommer sætter KL og regeringen sig sammen og forhandler rammen for budgettet for 2011. Rammen har regeringen allerede meldt ud: der skal være nulvækst i de kommunale udgifter.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der i de kommende år bliver flere og flere ældre. Disse ældre medborgere har behov for en ordentlig og værdig alderdom.
Regeringen har meldt ud, at folkeskolerne skal blive bedre til at uddanne vores børn, så de er klar til den øgede konkurrence i vores samfund. Det hænger ikke sammen med, at man nedlægger de små skoler og samler dem i store enheder med op til 35 børn i hver klasse.

Fyringer
Nulvæksten skal ligeledes ses i sammenhængen med den øjeblikkelige krise, hvor mennesker fyres og derved får behov for dagpenge og andre offentlige ydelser.
Disse udgifter set sammen med nulvæksten i det offentlige vil betyde, at der hvert år vil mangle 13 milliarder i kommunerne i årene der kommer, og samtidig at 8000 medarbejdere i kommunerne skal skæres væk for at afbøde dette.
Hvad kan vi så gøre? Jeg har følgende forslag:
* Man kan øge de offentlige investeringer og den offentlige beskæftigelse i stedet for at skære ned. Dette vil medføre færre udgifter til dagpenge og så videre, samtidig med at indtægterne via skatter og afgifter vil øges.
* Man kan rulle skattelettelser tilbage, så mange af de 60 milliarder vil komme tilbage til statskassen.
* Endelig kan kommunerne stå sammen op til forhandlingerne til sommer og sige samlet fra overfor regeringen.
Og du kan spørge dig selv, hvad der er det vigtigste for dig? Skattelettelser eller velfærd?