Det virker grotesk og naturstridigt, at der ikke er råd til stærkt tiltrængte kerne-ydelser på daginstitutioner, på ældreområdet og i folke-skolen, når der både er råd til at købe kampfly til og give skattelettelser
af Niels C. F. Rasmussen, folketingskandidat for Enhedslisten i Lolland-kredsen, Nakskov
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har for nylig udarbejdet en række forslag til besparelser i Danmarks 98 kommuner.
Finansministerens besparelsesforslag indeholder besparelser på 2,5 milliarder kroner på ældreområdet, besparelser på 2,3 milliarder kroner på børnepasningsområdet og besparelser på 1,3 milliarder kroner på folkeskoleområdet.
Alt dette hænger meget dårligt sammen med, at forhenværende finansminister Thor Pedersen for nogle få år siden udtalte, at Danmark kunne købe hele verden.
Det virker totalt grotesk og naturstridigt, at der ikke er råd til stærkt tiltrængte kerneydelser på daginstitutionerne, på ældreområdet og i folkeskolen, når der både er råd til at købe kampfly til 30-40 milliarder kroner og give adskillige milliarder til ufinansierede skattelettelser til de allerrigeste.
Det bliver spændende at se, hvordan Lolland kommunes kommunalbestyrelse vil administrere finansministerens sparekatalog. Vi er en hel del mennesker, der satser på, at en S-SF-regering kan kan klare det bedre på det finanspolitiske område.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278