Vi forlanger en anden kurs. Spareplaner i denne situation er det rene gift. Investeringer skal der til. Vi forlanger udvikling ikke afvikling

af Industrigruppen, 3F Rymarken
Krisen er stadig en barsk realitet, der dagligt kaster folk ud i ledighed og deraf følgende forringelser i privatøkonomien.
Vore medlemmer betaler i stigende grad prisen for storkapitalens skamridning af samfundet, især synliggjort gennem bankernes grådighed, der åbnede manges øjne for hvad der faktisk sker i kulissen.
I krisens slagskygge træder de forskellige måder at håndtere situationen på klarere frem.
Regeringen og støttepartiet vil løse krisen ved at give skattelettelser, og i den forbindelse mest til de rigeste i samfundet. Når så pengekassen gradvis tømmes, fastholder man skattestoppet, og varsler kolossale nedskæringer på velfærden. I sandhed en omvendt Robin Hood politik.
Vi forlanger en anden kurs. Spareplaner i denne situation er det rene gift.
Investeringer skal der til. Vi forlanger udvikling ikke afvikling.
Kriseløsningen i de tidlige 90`ere var at kickstarte samfundsøkonomien med massive investeringer, ikke mindst i det offentlige. Situationen kalder på de samme tiltag i dag.
Vi noterer os med tilfredshed, at der synes at være større forståelse for en anden udvikling end VKO-partiernes model.
Samarbejdet i oppositionen i Folketinget er bedre end længe, og der tegner sig et godt billede af en anden regering, baseret på blandt andet planen fair forandring fra S-SF.
Nu drejer det sig om at sikre et andet flertal efter næste valg.

Vigtigt at stemme
I disse tider og med de forudsætninger, er der så forhandlet nye overenskomster, der berører stort set alle industrigruppens medlemmer. Nemt har det ikke været.
Arbejdsgiverne føler sig godt dækket ind, dels af krisen, men også af en VK-regering, der, støttet af Dansk Folkeparti, uden tvivl ville holde hånden under arbejdsgiverne ved udsigten til en konflikt.
Resultatet af forhandlingerne på vort område får ingen til at juble endsige danse på bordene. Dertil er rammen for smal.
Lidt forbedringer blev det til på satserne og på mindstelønnen. To ugers ekstra barselsorlov tæller også, og der blev taget hul på begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det tæller på plussiden, uden at vi dog af den grund slipper kravet om at få løftet dagpengeniveauet.
Holddriftarbejderne fik vel ikke hvad de havde håbet og fortjent, men en del af genetillægget kan nu veksles til frihed. Og et ligelønsnævn blev en realitet. Som et middel mod social dumping blev anciennitetskravet omkring Industriens Pension nedsat fra ni til to måneder.
Endelig er ændringerne i afsnittet omkring kompetenceudvikling og uddannelse et udtryk for, at overenskomsterne atter engang understøtter samfundsopgaver.
Til slut må vi sige, at arbejdsgiverne slet ikke fik de indrømmelser, som de gik efter.
Nu er det op til medlemmerne at vurdere. Urafstemningen om forligsmandens mæglingsskitse er undervejs, og heri ligger der også en stillingtagen til industriforliget.
Gruppegeneralforsamlingen opfordrer alle til at sætte sig ind i forliget og stemme, uanset om det bliver et ja eller et nej.

Ulvetider
Krisetider er ofte ulvetider, og således også i dag.
En række firmaer har meldt klart ud med angreb på overenskomster og lokalaftaler.
Tillidsfolkene presses, og arbejdsmiljøet og sikkerhedsfolkene tages som gidsler i krisens tegn.
Sætninger som, nu er der en glimrende mulighed for at få sat skik på tillidsfolkene, høres på ledelsesgangene rundt omkring, også i det østjyske.
Man har brugt og misbrugt arbejdsfordelingsordningerne helt ud i den yderste konsekvens, og når citronen var presset mest muligt, faldt fyresedlerne alligevel med rund hånd.
Det er en kortsigtet og tåbelig politik, som visse arbejdsgivere er slået ind på.
Der kommer andre tider, opgangstider hvor der vil igen blive brug for samarbejde, holdånd og fællesskab. I den situation vil vore medlemmer tage sig godt betalt.

Vedtaget på Industrigruppens Generalforsamling, 3F Rymarken, tirsdag den 23. marts.