45 procent af danskerne føler sig generet af dufte i hverdagen, viser en undersøgelse foretaget af Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed - så nu skal der handling til
fra Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme (MCS Foreningen)
Det haster med at få indført en duftpolitik i sundhedsvæsenet og i daginstitutioner.
Det er dejligt, at nogle politikere nu sætter problemet på dagsordenen i folketingssalen den 26. marts, men beskæmmende, at andre mener, at MCS`ere (folk med duft- og kemikalieoverfølsomhed) bare kan 'bede kolleger vise hensyn'.
Det gør vi jo allerede, men det hjælper sjældent. Situationen ligner den omkring passivrygningen. Her var der også masser af modstand og hovedrysten i starten, men i dag drømmer ingen om igen at give tilladelse til at udsætte andre for passiv rygning.
Hvorfor må man så udsætte folk for dufte, når så mange bliver generet, og nogle endda bliver syge af det?
MCS Foreningen opfordrer til, at man starter ud fra en slags forsigtighedsprincip og i første omgang forbyder luftfriskere og duftende vaske- og rengøringsmidler i sundhedsvæsenet og institutioner.
Det er ikke så svært og kan indføres hurtigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278